Jubilæum: West Diesel A/S fejrer 25 års jubilæum

West Diesel, der er bygget op omkring fiskeriet, afholder 25 års-jubilæum i indeværende uge
af Claus Kirkegaard
10 Sep 2019

Det Esbjerg-baserede firma West Diesel A/S holder fredag den 13. september 25-års jubilæum - både for virksomheden og for administrationschef Gitte Kronbøge.

Virksomheden blev grundlagt af Erling Sørensen, som er udlært skibsmontør.

Helt fra begyndelsen var det med hovedvægten lagt på fiskeriet, men omstændighederne i fiskeriet og fiskeindustrien gjorde, at virksomheden efterhånden bevægede sig over i andre brancher også. Heriblandt offshore-branchen og vind-industrien.

West Diesel A/S har agentur på Mitsubishi og har også fået tilføjet andre agenturer undervejs - heriblandt John Deeres marine motorer.

I dag har virksomheden investeret i at kunne bygge egne generatoranlæg, og det har givet mange ordrer inden for fiskeriet over de senere år.

Jubilæet finder sted fredag den 13. september mellem 13 og 16 i Claus Sørensen Loungen, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg  VIP indgang 2.

 

Læs mere om:

Flere Nyheder