Kraftig tilbagegang for Thorfisk

Thorfisk kom ikke gennem 2019 så godt, som ledelsen havde forventet
af Claus Kirkegaard
23 apr 2020

Resultatet for 2019 lå noget under det forventede for Thorfisk. 

Svigtende omsætning gjorde, at årets resultat endte på 1,2 mio. kr. - noget under det forventede på 4-6 mio. kr. Et resultat, der i ledelsesberetningen beskrives som under ledelsens forventninger, beretter netmediet Food Supply.

"Årets resultat efter skat udgør 1.246 t.kr., hvor der var forventet et samlet positivt resultat for regnskabsåret 2019 på 4-6 mio. kr. Den primære årsag til det forringede resultat er en lavere omsætning end forventet," kan man læse i regnskabet for 2019.

Bruttofortjenesten har oplevet en kraftig tilbagegang og er faldet næsten 34 pct. i forhold til 2018. Bruttofortjenesten for 2019 lød på 18 mio. kr. Det er samtidig et fald på 66,5 pct. over de seneste fem år.

Thorfisk er et datterselskab til Seafood Danmark, som ejer en række fiskevirksomheder. Ledelsen har ikke ønsket at give en kommentar, før årsregnskabet for koncernen offentliggøres.

Læs mere om:

Flere Nyheder