Leverandørsvigt giver Karstensens røde tal

Men direktøren forventer at egen skrogproduktion vil rette op på problemet
af Line Dalgaard Jensen
08 maj 2019

For første gang i 10 år har Karstensens Skibsværft i Skagen, som bl.a. bygger Lingbank og har et par rejekuttere i ordrebogen, underskud på bundlinjen. Resultatet før skat i 2018 blev 9,4 mio. kr. mod et plus på godt 48 mio. kr året før. Og det skyldes i høj grad leveringsproblemer, skriver Søfart.

Det er skibsskrogene fra underleverandører i Polen, der har været forsinket. Derudover har værftet været ramt af vigende aktivitet inden for reparation og større ombygninger, hvilket har medført en mindre indtjening end forventet.

Heldigvis har selve moderselskabet Karstensen Gruppen overskud. Værftet er blot en af virksomhederne herunder, og her har de også en plan for, hvordan de skal sikre fremgang. Karstensens Skibsværft har nemlig etableret et nyt selskab, Karstensen Shipyard Poland, som skal stå for værftets skrogproduktion i Polen.

- Produktionen er sat i drift, og vi forventer at levere det første skrog dernede fra midt i sommeren, siger direktør Knud Degn Karstensen.

Produktionslokalerne har værftet overtaget fra Vistal Offshore i Gdynia i en leasingperiode på tre år.

Læs mere om:

Flere Nyheder