MID-direktør ny præsident for IFFO

MID’s direktør er ny dansk præsident for den globale organisation IFFO pr. 1. januar 2020
af Claus Kirkegaard
14 nov 2019

Marine Ingredients Denmarks direktør, Anne Mette Bæk, er blevet valgt som ny præsident for IFFO for årene 2020-2022, skriver Marine Ingredients Denmark på sin hjemmeside.

IFFO er den internationale brancheforening for producenter af fiskemel og fiskeolie, og repræsenterer producenter fra hele verden. Med et bredt netværk der dækker over 55 lande, udgør medlemmernes produktion mere end 60 procent af den globale produktion. IFFO arbejder for at hæve standarderne for ansvarlighed og næring i hele industrien.

Anne Mette Bæk blev valgt som ny præsident på den netop overståede konference i Shanghai, med mere end 400 deltagere, og hun tiltræder posten 1. januar 2020.

Som ny præsident lægger Anne Mette bl.a. vægt på, at der er i alle lande er fokus på ansvarlig og bæredygtig produktion, og hun støtter op om IFFO´s hensigt om at indføre minimumskrav for medlemskab af foreningen.

Flere Nyheder