D. 24. december bliver en traditionel dag i utraditionelle omgivelser, hvis du kommer forbi Hirtshals.
Juleaftensdag gentager Nordsøen Oceanarium nemlig succesen fra sidste år, og byder indenfor til hygge fra kl. 10.00 – 13.00. De får fornemt besøg af julemanden, og så vil fiskene få serveret en lækker julemiddag i både Oceanariet og i det udendørs sælanlæg.
Sognepræst Aksel Lindy Toft står for julegudstjenesten, hvor der også vil være musikalske indslag.
Køb billetter og læs mere her
Program
Kl 10: Nordsøen Oceanarium åbner
Kl. 10-11.45: Julemanden kommer forbi
Kl. 11: Fodring i det store Oceanarium
Kl. 11.45: Fodring i det udendørs sælarium
Kl. 12.15-12.45: Gudstjeneste og musikalsk indslag
Kl. 13: Dagen slutter og oceanariet lukker