Polaris åbner kontor i Norge

10 år efter de solgte deres norske kontor åbner Polaris nu igen et salgs- og servicekontor i Norge
af Claus Kirkegaard
01 Oct 2019

I Lierskogen - mellem Drammen og Oslo - åbner Polaris Electronics Group nu igen et salgs- og servicekontor til betjening af det store maritime marked i Norge. For 10 år siden solgte Polaris Electronics Group deres daværende kontor i Norge, men nu er de altså tilbage igen, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

-"De tætte bånd mellem Danmark og Norge har altid været positive for Polaris Electronics Group, og det nye norske selskab, Polaris Electronics Norge, skal fremover udbygge disse bånd", skriver Polaris videre i pressemeddelelsen.

Jon E. Solberg er blevet udpeget til daglig leder af det norske kontor. Jon har over 30 års erfaring i salg af SAILOR maritim kommunikation i Norge.

Flere Nyheder