Sildefestival i Glyngøre

Glyngøre sildefestival kan i år holde jubilæum, når der for 10. gang bliver afholdt festival på havnen
af Claus Kirkegaard
31 jul 2019

For 10. gang bliver der i år afholdt sildefestival i Glyngøre. Det foregår den 9. og 10. august på havnen i Glyngøre, hvor der vil være musik og havneaktiviteter for alle.

Der er naturligvis også en fiskeauktion, som efterhånden er blevet en fast tradition. Her bliver der solgt frisk fisk til lave priser.

Ganske som vanligt bliver der sjov, ballade og vandgang i havnen. Festivalen får nemlig besøg af områdets Hjemmeværnskutter, den store fiskeauktion skal gennemføres, og børnene kan more sig med en skattejagt, lege i hoppeborgen eller lære om fjordens fisk og skaldyr hos naturvejleder Jesper Krogh.
Alberte Winding åbner sildefestivalen i Glyngøre med en koncert fredag aften den 9. august.

Flere Nyheder