Snille på hjul igen

Tidligere Strandby-fisker og nu fiskehandler kører igen ud og sælger frisk fisk
af Line Dalgaard Jensen
29 jan 2019

Først var han fisker, men så drillede ryggen. Så blev han rullende fiskerhandler, desværre var den gal med bilen.

Heldigvis har det ikke slået Strandbys Kristian Snille Larsen ud, der har fået ny bil og sælger friske fisk i Vendsyssel igen fra februar.

Han starter op d. 5. februar, hvor turen går til Hjallerup – og resten af ugen kommer han også forbi Ålbæk, Frederikshavn, Vodskov og Dronninglund med masser af Strandby-fisk.

 

Ny bil og gode fif

Altsammen takket være en ny bil. Før jul købte han fiskebilen af HC Fisk Skagen, og fik ved samme lejlighed en masse fif af Hans Chr. Christensen.

Forhåbentlig holder den nye bil længere end den forrige. Han nåede kun kort at køre rundt i Vendsyssel i sommer, før der var for meget knas med bilen. Handlen er nu gået tilbage, og Snille han komme videre med sit fiske-eventyr.

Kristian Snille Larsen er uddannet fisker og født ind i en fiskerfamilie. Han fiskede i 6 år, bl.a. med FN 219 Vibima, før han måtte stoppe på grund af skavanker.

Flere Nyheder