Årets første matjes-sild er landet i Skagen

De har ladet vente længere på sig i år, end de normalt gør. Men endelig kan hollænderne nyde deres fiske-specialitet - matjes-silden! Mandag den 18
af Claus Kirkegaard
22 jun 2018

De har ladet vente længere på sig i år, end de normalt gør. Men endelig kan hollænderne nyde deres fiske-specialitet - matjes-silden!

Mandag den 18. juni blev årets første af slagsen nemlig solgt på auktionen i Skagen.

- I de 30 år, jeg har været i denne branche, har vi aldrig oplevet at skulle vente så længe på de første matjes-sild. De rigtige sild har bare ikke været der i år. Enten har de vejet for meget eller for lidt, fortæller salgsdirektør hos Scandic Pelagic Peter Kongerslev ifølge Nordjyske.dk

Og da de endelig kom, var det også til en meget god pris. De blev nemlig solgt for 15 kroner kiloet, hvorimod et andet parti sild, som ikke opfyldte kravene til at blive matjes-sild, blev solgt til 4,75 kroner kiloet.

Specifikke krav

Sild, der skal bruges til den hollandske specialitet, matjes, skal veje 140 gram, og det var der kun 30 tons sild, der gjorde mandag.

Så der var én fisker, der var glad. På de 30 tons rigtige matjes sild scorede han en ekstra gevinst på 300.000 kroner.

- Vi vidste, at det ville blive en helt særlig dag på auktionen, for tre hollændere havde meldt deres ankomst for at byde på præcis de sild, fortæller Peter Kongerslev.

- Og nu regner vi med i de kommende dage at få store mængder matjessild ind, som vi plejer, siger salgsdirektør Peter Kongerslev.

Flere Nyheder