Østersø-udmeldinger slider hårdt på fiskernes psyke

  Den nylige udmelding fra ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – om en torskekvote på helt ned til 917 tons i den vestlige Østersø t
11 jun 2016

 

Den nylige udmelding fra ICES – Det Internationale Havundersøgelsesråd – om en torskekvote på helt ned til 917 tons i den vestlige Østersø tager hårdt på fiskerne i den vestlige Østersø. Det slår formanden for Bælternes Fiskeriforening fast.

- Folk har det ad helvede til, siger Allan Buch, der peger på, at usikkerheden om fremtiden er meget svær at håndtere for fiskerne lige nu.

- De har meget svært ved at klare de her udmeldinger, fordi de ikke ved, hvad der kommer til at ske. Skal de for eksempel købe garn eller ej? Kort sagt ved de ikke, hvad de skal gøre, så de er virkelig presset hårdt, siger han og nævner, at det også spiller ind, at de i år både har oplevet en udvidet lukkeperiode og en reduktion af torskekvoten.

 

Flere Nyheder