18 minutters film fortæller om sildefiskeriet

[caption id="attachment_8705" align="aligncenter" width="958"] Filmen fortæller om sildefiskeriet på Hillersøy. Foto: Tony Meyer Film & Photograph
20 Feb 2015

[caption id="attachment_8705" align="aligncenter" width="958"]Filmen fortæller om sildefiskeriet på Hillersøy. Foto: Tony Meyer Film & Photography. Filmen fortæller om sildefiskeriet på Hillersøy. Foto: Tony Meyer Film & Photography.[/caption]

I februar 2014 var filmskaberne Tony Meyer og Grete Hillersøy ude på fiskeri med det norske pelagiske fiskefartøj Hillersøy. Egentlig var ideen at lave en film om spækhuggere i forbindelse med fiskeriet af sild, da produktionsselskabet Tony Meyer Film & Photography normalt producerer naturfilm. Men efter en uges fisketur med Hillersøy fik Grethe Hillersøy ideen til at producere en film om livet som fisker.

- Siden vi var med i en hel uge, så filmede vi alt som skete ombord. Jeg er selv datter af en fisker og ved egentlig kun lidt om livet som fisker, fortæller Grethe Hillersøy til Fiskeritidende.dk.

Efter fiskeriet besluttede de sig derfor for at producere en film om fiskeriet og livet ombord. Den kan nu ses på vimeo.

- Så kunne alle de derhjemme se, hvordan det er at være på havet, siger Grethe Hillersøy.

Fillmen fortæller om det norske sildefiskeri ombord på det pelagiske fiskefartøj Hillersøy. I filmen fortælles  om selve fisket på Hillersøy, der er et af de mindste pelagiske fartøjer og som kan laste 135 tons. I de tilfælde, hvor der fanges mere end kapaciteten deles fangsten med andre både, fortælles det i filmen, hvor der også fortælles om et ganske godt sildefiskeri.

”Der er forskere, der siger, at der ikke sild, men jeg har aldrig set så mange sild før”, siger skipperen, der har fisket i 45 år.

I filmen fortælles også historien om, at sildestimerne bliver fulgt af spækhuggere, der får et nemt måltid føde, når silden er i noten. Derfor er fiskeriet også en naturoplevelse i sig selv, lyder det i filmen.

Der er ikke umiddelbart planer om andre film om fiskeri, da produktionselskabet mest arbejder med naturfilm.

Se filmen på dette link:

https://vimeo.com/118214438

 

 

Flere Nyheder