300 mio. kr. til landbruget på Finansloven

Regeringen offentliggjorde i går sit udspil til en ny Finanslov, og her er der afsat midler til den såkaldte landbrugs- og fødevarepakke. Pakken er re
30 sep 2015

Regeringen offentliggjorde i går sit udspil til en ny Finanslov, og her er der afsat midler til den såkaldte landbrugs- og fødevarepakke. Pakken er regeringens meget omtalte støtte til såvel landbruget som den øvrige fødevareproduktion, og den bliver på i alt 300 millioner kroner over de kommende fire år.

Det konkrete indhold i pakken er endnu ikke klar, og derfor er det endnu uvist, hvorvidt fiskeriet også bliver en del af landbrugs- og fødevarepakken. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har hidtil ikke været helt klar i sine udmeldinger på det punkt.

Ministeren har da også i sine første udmeldinger i forhold til Finansloven og de mange millioner, der nu er sat af til landbrugs- og fødevarepakken, udelukkende forholdt sig til, at pakken skal være en hjælp til et trængt landbrug.

- Regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke skal genoprette erhvervets konkurrenceevne. Landmændene skal have bedre mulighed for at arbejde sig ud af krisen, og vi skal f.eks. have åbnet for nye eksportmarkeder, fremgår det af en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra tirsdag.

Flere Nyheder