Agersø Skibsværft bliver til museum

Det gamle træskibsværft på Agersø bliver nu omdannet til museumsværft og søfartshistorisk center. Men det bliver ikke kun udstillinger, der bliver pla
09 Mar 2015

Det gamle træskibsværft på Agersø bliver nu omdannet til museumsværft og søfartshistorisk center. Men det bliver ikke kun udstillinger, der bliver plads til – det gamle værft skal også lægge lokaler til restaurering af gamle træskibe og fungere som aktivitetscenter for øens beboere.

- Vi vil bevare bygningen historisk. Det skal ikke bare servicere bådejere, men skabe liv med en anden form for aktivitet og underholdningen, siger formanden for den nye forening, der er stiftet for bevarelse af værftet som bl.a. museum og aktivitetscenter, Arvid Kiertzner til Sjællandske.

Projektet har været undervejs i omkring to år, inden købstilbuddet blev tilpas spiseligt for kurator i boet efter den tidligere ejer af værftet, der rummer omkring 1000 kvadratmeter med kontorer og mødelokaler.

Bestyrelsen regner med, at de skal bruge mellem én og tre millioner kroner på at få ”Projekt Agersø Værfts Storebælt” gjort klar til, at man kan slå dørene op for publikum. Pengene vil man nu gå i gang med søge i diverse fonde, oplyser foreningen til Sjællandske.

- Vi vil skabe et fællesskab om værftet, hvor folk bare kan stikke hovedet ind. Der vil være mulighed for, at smukke, gamle skibe kan renoveres, så de bliver pæne og kan bevares, lyder det fra Arvid Kiertzner.

Der i tilknytning til værftet en bedding, der kan tage op til 1000 tons, og det bør kunne tiltrække fartøjer fra Korsør, Vordingborg og Langeland, mener man på Agersø.

Flere Nyheder