Aktuelle emner blev drøftet med ministeren

[caption id="attachment_17878" align="alignright" width="286"] Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) havde søndag afsat tid til et møde med Bornholms og
af Claus Kirkegaard
18 Jun 2018

[caption id="attachment_17878" align="alignright" width="286"] Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) havde søndag afsat tid til et møde med Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, hvor de blandt andet fik talt om sæler og kompensation. Foto: Allan Rieck[/caption]

Fiskeriministeren var på besøg hos Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening

Søndag den 17. juni var der fornemt besøg i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings lokaler i Rønne, da fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) lagde vejen forbi til en snak om aktuelle emner.

Det var en tilfreds formand for lokalforeningen, der efterfølgende mente, at det havde været et godt møde med ministeren.

- Det var et godt møde, som blev holdt i en god, men uformel tone. En del af bestyrelsen i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening og formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen var til stede på mødet, og vi fik drøftet nogle aktuelle emner med ministeren. Blandt andet sæler og kompensation, den nyligt offentliggjorte ICES-rådgivning for Østersøen for 2019, kameraovervågning og maskemål i torsketrawl i forhold til discard, lyder det fra formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, som naturligt nok var glad for, at ministeren havde afsat tid i sin travle kalender til en snak med de lokale fiskere.

- Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening er meget glade for, at ministeren kunne afse tid til at mødes med os, og jeg synes, vi havde et godt og konstruktivt møde, siger han.

Lokalforeningsformanden vil også godt bringe en opfordring til fiskerne fra fiskeriministeren.

- Ministeren nævnte det nogle gange, og det er vigtigt. Husk at skrive mængden af sælskadet fisk i logbogen, lyder det altså fra Thomas Thomsen om opfordringen fra fiskeriministeren.

Flere Nyheder