Akvakulturen får øgede kvælstofkvoter

Mens fiskeriet på havet ikke er med i den Landbrugs- og Fødevarepakke, som Regeringen sammen med de øvrige borgerlige partier offentliggjorde tirsdag
22 Dec 2015

Mens fiskeriet på havet ikke er med i den Landbrugs- og Fødevarepakke, som Regeringen sammen med de øvrige borgerlige partier offentliggjorde tirsdag formiddag, så er der dog fisk med i pakken. Akvakulturen bliver nemlig en - ganske vist mindre - del af den samlede pakke.

Regeringen og aftaleparterne har som et særskilt punkt besluttet, at akvakulturen skal begunstiges med supplerende kvælstofkvoter. Sektoren får således tilkendt 43 tons kvælstof til kystnære havbrug og 380 tons kvælstof til dambrug, fremgår det af aftalen.

Læs også: Regeringen: Fiskeriet får servicetjek i foråret

"Derudover skal der skabes mulighed for at anlægge nye havbrugsproduktioner, der kan anvende op til 800 tons kvælstof, " hedder det videre i aftalen.

Ydermere bliver akvakulturen i Danmark stillet i udsigt, at man fra Regeringens side - og dermed også fra aftaleparterne om Landbrugs- og Fødevarepakken - senere vil "lancere en vækstplan for akvakultur, der understøtter vækst og strukturudvikling i sektoren".

 

Flere Nyheder