Bedre priser gav rødspætterne et løft

[caption id="attachment_5457" align="aligncenter" width="620"] Bedre priser gav rødspætteomsætningen et pænt løft i første halvår[/caption] Halvdel
11 jul 2015

[caption id="attachment_5457" align="aligncenter" width="620"]Rødspætter Bedre priser gav rødspætteomsætningen et pænt løft i første halvår[/caption]

Halvdelen af 2015 er gået, og rødspættefiskerne kan glæde sig over, at de første seks måneder af året har budt på et meget tiltrængt løft i priserne set i forhold til sidste år. I år har rødspætterne opnået en gennemsnitlig kilopris på 10,87 kroner. Det er 65 øre mere end i samme periode sidste år, hvor den gennemsnitlige kilopris lå på 9,22 kroner. Prisstigningen giver sammen med en større landingsmængde også et pænt løft i bruttoomsætningen. Det viser tal, som Fiskeri Tidende har trukket ud fra NaturErhvervstyrelsens Landingsregister. I de første seks måneder af 2014 var bruttoomsætningen 93,0 millioner kroner. I år er bruttoomsætningen steget med 26 procent til 116,9 millioner kroner. Fiskerne har også landet lidt flere rødspætter i år end sidste år. I år er der frem til den 30. juni landet 10.748 tons. Sidste år var der på samme tidspunkt landet 10.092 tons. Rødspættefiskerne i de indre farvande, hvor rødspætterne typisk er mindre end i Nordsøen og Skagerrak, kan også glæde sig over et pænt løft i priserne selvom mængderne herfra ikke er så store. Fra Østersøen er der indtil 30. juni landet 601 tons til en gennemsnitlig kilopris på 7,35 kroner. Det er 1,23 kroner mere end på samme tidspunkt sidste år, hvor prisen lød på 6,12 kroner. I Kattegat er der landet 155 tons i år mod bare 69 tons sidste år. Her er den gennemsnitlige kilopris steget fra 7,36 kroner sidste år til 9,15 i år. Det er dog i Nordsøen og Skagerrak den største del af bruttoomsætningen for rødspætter hentes. I Nordsøen er der i år landet 6.880 tons til en gennemsnitlig kilopris på 10,93 kroner. Det giver en bruttoomsætning for årets første seks måneder på 75,2 millioner kroner. I Skagerrak er der i år landet 3.131 tons til en gennemsnitlig kilopris på 11,54 kroner. Det gav en bruttoomsætning på 36,1 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Bruttoomsætningen er steget.......

Flere Nyheder