Blæsevejret har været en udfordring

[caption id="attachment_5850" align="aligncenter" width="620"] HM 120 Astoria Foto: René Dandanell.[/caption] Der har ikke været nogen sommerferie
08 Aug 2015

[caption id="attachment_5850" align="aligncenter" width="620"]HM 120 Astoria er netop nu i Thyborøn for at få udskiftet motor og propelanlæg. Foto: René Dandanell.  HM 120 Astoria Foto: René Dandanell.[/caption]

Der har ikke været nogen sommerferie for HM 120 Astoria. Fartøjet har fisket igennem hele sommeren. Derimod har besætningen på fem mand og en lærling på skift haft mulighed for at holde sommerferie, idet HM 120 Astoria fisker i toholdsskift.

- Vi er normalt en uge ude og en uge hjemme, fortæller skipper på HM 120 Astoria Asger Christensen. Han er lige vendt hjem fra fiskeri i Nordsøen og det vestlige Skagerrak nordvest for Hanstholm.

- Det var en fornuftig tur. Vi havde omkring 16 til 17 tons. Det var et blandet fiskeri efter torsk, rødspætter og rødtunger, siger Asger Christiansen, der med HM 120 Astoria

fisker med totrawl.

- Det var mest rødspætter, vi havde med hjem. Det ikke kun 4’er rødspætter men faktisk ret pæne rødspætter. Der var godt nok ikke så mange 1’er rødspætter, men der var vel en tredjedel 2’ere, en tredjedel 3’ere og en tredjedel 4’ere. Så det var fint, konstaterer Asger Christiansen. Han kan også konstatere, at fiskeriet dette forår og sommer har været stærkt påvirket af blæsevejr.

- Vejret har været den store udfordring i år. Det har blæst rigtig meget, og det kan ikke undgå at påvirke fiskeriet. Når vi slæber, er vi nød til at tage hensyn til vind og vejr, siger Asger Christiansen. Blæsevejret har dog ikke kun været en ulempe.

- Det kan også være en fordel, fordi der kommer mindre end på auktionen, og det giver bedre priser, siger Asger Christiansen, der regner med at fortsætte med dette fiskeri året ud. Han forventer, at det bliver nødvendigt at leje torsk, men glæder sig over at rådgivningen foreslår flere torsk til næste år.

- Der er mange torsk, og det kan være svært at få kvoten til at slå til, og vi prøver at undgå at fange for mange. Vi måtte fiske mindre i Skagerrak, fordi der var så mange torsk, siger Asger Christiansen, der tager ud igen efter weekenden, efter Fiskedagen på lørdag i Thisted er overstået.

Flere Nyheder