Bornholmsk fiskefabrik har flytteplaner

[caption id="attachment_12613" align="aligncenter" width="923"] Fish Pro Bornholm har flytteplaner på havnen i Nexø[/caption] Fiskefabrikken Fish P
12 Feb 2016

[caption id="attachment_12613" align="aligncenter" width="923"]Fish Pro Bornholm Fish Pro Bornholm har flytteplaner på havnen i Nexø[/caption]

Fiskefabrikken Fish Pro Denmark A/S i Nexø har flytteplaner. Der er dog ikke planer, om at flytte langt væk. Den skal flyttes til den modsatte ende af Nexø Havn, hvis det lykkes at omdanne de nuværende DLG-bygninger til hotel, turistlejligheder og aktivitetshus samt Nordfilet-grunden til boliger. Det skriver Bornholm Nu.
- Planen er, at Fish Pro skal flyttes til området ved havneliften, hvilket også vil gøre det lettere for de skibe, som afhenter fabrikkens produkter, da havnebassinet i den ende af havnen er så stort, at skibene kan vende og ikke, som nu, skal bakke ud af havnen, oplyser adm. direktør Carsten Andersen, Nexø Havn A/S.

Fish Pro Denmark beskæftiger sig med forarbejdning af brisling og fiskeafskær til produktionen af ”fiskepulp” til dyrefoder.

Virksomheden modtager fisk fra omkring 60 fartøjer, heraf er omkring 45 udenlandske, der leverer omkring 27.000 tons og fem danske, der leverer omkring 5.000 tons.

Virksomheden beskæftiger på årsbasis omkring 10-12 medarbejdere, oplyser direktør Henrik Erichsen.

 

Flere Nyheder