Britisk fiskeeksport stoppes ved kanalen

  [caption id="attachment_10423" align="aligncenter" width="533"] Problemer ved Eurotunnel og med færger mellem England og Frankrig er en udfo
06 Aug 2015

 

[caption id="attachment_10423" align="aligncenter" width="533"]Problemer ved Eurotunnel og med færger mellem England og Frankrig er en udfordring for fiskeeksporten til Europa fra Skotland, Problemer ved Eurotunnel og med færger mellem England og Frankrig er en udfordring for fiskeeksporten til Europa fra Skotland,[/caption]

De sidste mange uger har de britiske eksportører af fisk lidt under konflikter i Frankrig. Langt det meste af fisken, der landes i Skotland, kører med lastbil til kontinentet for at havne i Spanske, Franske og Italienske supermarkeder. Men store problemer med transporten ved Eurotunnel får nu de Scottish Seafood Association til at bede om hjælp hos de britiske myndigheder.

Problemerne omkring Eurotunnel er udover de mange immigranter, der vil ind i England, også franske landmænds protester og færgefolks strejker. For nylig blev syv lastbiler fyldt med fiskeprodukter tømt af protesterende franske landmænd, skriver Fishingnews Weekly. Det betød et tab på 175.000 pund, svarende til godt 1,7 millioner danske kroner. Ironisk nok var fisken, fisk der var landet af franske fiskere i Lochinwer i Skotland.

De store problemer med at få fisken gennem nåleøjet ved Eurotunnel skaber usikkerhed hos opkøberne af fisk og skaldyr fra Skotland. Det betyder blandt andet, at et firma, der har købt jomfruhummer har afvist en sending af skaldyr, da den simpelthen nåede for sent frem. Et andet firma har ikke købt skotske jomfruhummere i en periode på grund af usikkerheden omkring transporten.

Den skotske minister, Nicoal Sturgeon, har nu bedt den britiske premierminister David Cameron om at gå ind i sagen.

”Det er et seriøst problem for industrien og den skotske regering, og jeg kan ikke forstå hvorfor der ikke bliver gjort noget ved det. Hvis folk opførte sig som de franske landmænd og færgearbejder i Storbritannien var de blevet smidt i fængsel, men den franske regering gør ingenting, lyder det fra Will Clark fra Scottish Seafood Association til Fishingnews Weekly.

 

 

Flere Nyheder