Brosbøl tror også på lystfiskerturisme

Dan Jørgensen er ikke den eneste minister i den nuværende regering, der mener og tror på, at lystfiskerturisme vil være en stor gevinst for samfundet.
11 May 2015

Dan Jørgensen er ikke den eneste minister i den nuværende regering, der mener og tror på, at lystfiskerturisme vil være en stor gevinst for samfundet. Hans partifælle, miljøminister Kirsten Brosbøl, gør sig i et svar til en kollega i Folketinget også til fortaler for, at lystfiskeriturisme skal fremmes.

- Lystfiskeri giver mulighed for dejlige naturoplevelser og kan samtidigt gennem blandt andet lystfiskerturisme bidrage til en styrkelse af samfundsøkonomien. Jeg er derfor enig i, at det på flere områder vil være en gevinst at styrke lystfiskeriet, sådan som fødevareministeren arbejder for, skriver Kirsten Brosbøl i sit svar.

Svaret kommer på et spørgsmål stillet af Esben Lunde Larsen fra Venstre. Han har netop specifikt spurgt til, om Kirsten Brosbøl som miljøminister bakker op om de tiltag og initiativer, som fødevareminister Dan Jørgensen har sat i gang. Og her er svaret altså ja.

Flere Nyheder