Dan indkalder til folkehøringer

Dan Jørgensen opfordrer nu til, at danskerne drager til folkehøringer, hvor der skal diskuteres om og inspireres til en ny dansk måltidskultur. Folkeh
14 Jan 2015

Dan Jørgensen opfordrer nu til, at danskerne drager til folkehøringer, hvor der skal diskuteres om og inspireres til en ny dansk måltidskultur. Folkehøringerne finder sted i slutningen af januar og i begyndelsen af februar, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

- Folkehøringerne er en vigtig del af Måltidstænketankens arbejde, da danskernes input er nødvendige for, at vi finder frem til nogle måltidsråd, der kan passe ind i en travl hverdag, udtaler Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Høringerne finder sted den 28. januar i Nr. Vesterskov ved Dybvad, den 29. januar i Sønderborg, den 2. februar i Odense, den 3. februar Roskilde og endelig den 4. februar i Videbæk.

Alle kan deltage, men det er nødvendigt med forhåndstilmelding – læs mere på www.danskernesmad.dk.

Flere Nyheder