DanFish 2015 udvider

Selv om der endnu er mere end 5 måneder til DanFish International slår dørene op for endnu en messe i Aalborg Kongres- og Kultur Center, så kan messen
09 May 2015

Selv om der endnu er mere end 5 måneder til DanFish International slår dørene op for endnu en messe i Aalborg Kongres- og Kultur Center, så kan messen melde stort set udsolgt for standpladserne. Derfor har man ekstraordinært åbnet for at udvide udstillingsarealet, så man kan få plads til endnu flere udstillere.

Ifølge en pressemeddelelse fra DanFish International har omkring 150 udstillere allerede givet tilsagn om at udstille på messen i Aalborg. Derfor udvider man nu udstillingsarealet med 500 kvadratmeter, så man kan få plads til de mange ekstra, der har henvendt sig for at høre på muligheden for at få en stand med.

Det er 24. gang, at DanFish International slår dørene op til en fiskeri- og fiskerirelateret messe i det nordjyske, og der er fortsat stor fokus på, at netop det internationale element er vigtigt. I år er der således allerede nu udstillere fra omkring 40 forskellige lande.

Igen i år regner man med, at DanFish International vil tiltrække omkring 15.000 besøgende, og det gør – sammen med antallet af udstillere – messen til den største fiskerimesse i Europa i år. På messen vil der således være producenter og andre leverandører til fiskerisektoren, der vil få kontakt med kunder og samarbejdspartnere fra hele verden.

Flere Nyheder