Danmark og Tyskland kæmper for Østersøfiskere

Der bliver fortsat kæmpet på politisk niveau for at omgøre i hvert fald dele af den fiskeripolitiske aftale for Østersøen, som Ministerrådet og EU-Kom
13 Dec 2015

Der bliver fortsat kæmpet på politisk niveau for at omgøre i hvert fald dele af den fiskeripolitiske aftale for Østersøen, som Ministerrådet og EU-Kommissionen nåede til enighed om på deres møde i Luxembourg i oktober.

Det var til stor frustration for fiskerne – og også for den danske miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen – at der blev indført en forlænget lukkeperiode i Område 24, ligesom det endte med, at der ikke kom undtagelser forbuddet mod at fiske for mindre fartøjer under den selvsamme lukkeperiode i Område 22.

Det har nu ført til, at Danmark og Tyskland har rettet en fælles, direkte henvendelse til EU-Kommissionen om at genoverveje netop de to beslutninger fra fiskeriaftalen for 2016, og at det måske kan blive optaget til forhandling i forbindelse med Ministerrådsmødet, der bliver afviklet fra den 14. til den 15. december i Bruxelles.

Læs: Der bliver fortsat arbejdet med at få ændret dele af fiskeriaftalen for 2016 i Østersen

I forhold til kunne undgå en fuldstændig lukning af Område 22 peger man fra Danmark og Tyskland på muligheden for, at en fritagelse for forbuddet skal kunne gælde for fartøjer, der fisker indtil 20 meters dybde, fordi det så ikke vil påvirke torskens gydning.

Hvad angår Område 24 henstiller Danmark og Tyskland til, at man genovervejer lukningen, da den dels ikke beskytter torskens gydning, dels fordi det vil øge fiskeritrykket i Område 22 – og dermed ikke bidrage til at beskyttelse af torskebestandene i Område 22.

 

Flere Nyheder