Danmarks Fiskeriforening havde foretrukket en bred fiskeriaftale

Det er ikke hver dag, der laves politiske aftaler om dansk fiskeri. Derfor er det ærgerligt, at det ikke er lykkedes at få en bred aftale med deltagel
08 dec 2016

Det er ikke hver dag, der laves politiske aftaler om dansk fiskeri. Derfor er det ærgerligt, at det ikke er lykkedes at få en bred aftale med deltagelse af den siddende Regering.

Det er meldingen fra Danmarks Fiskeriforening PO, der mener, at det kunne have resulteret i flere plusser og færre minusser til den fiskeriaftale, der nu er stemt igennem i Folketinget.

- Vi har arbejdet for at få en bred aftale med deltagelse af alle de større partier i Folketinget, fordi den politiske opbakning er helt central for dansk fiskeri. Derfor ærgrer det os, at Regeringen ikke kom med i aftalen, siger formand for DFPO, Svend-Erik Andersen.

- Samtidig må vi konstatere, at der i den del af aftalen, der omhandler Kystfiskerordningen, er mange uafklarede elementer, og det er bekymrende, siger Svend-Erik Andersen.

Onsdag stemte et flertal udenom Regeringen for den politiske aftale om dansk fiskeri, der var indgået dagen forinden. Vedtagelsen i Folketinget pålægger Regeringen at implementere den politiske aftale, der blandt andet indeholder en revision af den såkaldte Kystfiskerordning samt en forlængelse af opsigelsesfristen for den gældende ordning om kvoteandele.

 

Flere Nyheder