Dansk hjælp til somalisk fiskeri

[caption id="attachment_18749" align="alignleft" width="300"] Fiskekasser fra Thyborøn Havns Fiskeriforening gør nu gavn i Somaliland. Foto: FairFishi
af Line Dalgaard Jensen
18 okt 2018

[caption id="attachment_18749" align="alignleft" width="300"] Fiskekasser fra Thyborøn Havns Fiskeriforening gør nu gavn i Somaliland. Foto: FairFishing.org[/caption]

På trods af at landet har Afrikas længste kyststrækning, har fiskeriet indtil nu aldrig været et erhverv med høj prioritet i Somalia, Somaliland eller Puntland.

Det er dog ved at ændre sig. En dansk NGO - FairFishing - har siden 2013 arbejdet for at få organiseret fiskeriet i landet, så det kan blive et erhverv, der bliver en vigtig del af Somalilands og Puntlands fremtidige økonomi samt ernæring.

Området, har været voldsomt ramt af langvarig tørke, sult og fejlernæring.

Over den seneste tid er der blandt andet åbnet fiskerimarked i Galkayo samt i Qardho, lige som der er åbnet en fiskeristation i både Garacaad og i Laasqorey.

FairFishing har også lejet et skib, hvor de uddanner unge somaliere i fiskeri og sømandsskab, lige som somaliske kvinder bliver uddannet i tilberedelsen og udnyttelsen af fisken.

 

Dansk udstyr
For privat indsamlede midler og fondsstøtte begyndte det hele meget beskedent for FairFishing, da de åbnede en fiskeristation i Somalilands største havn, Berbera - blandt andet med hjælp fra danske fiskere og fiskeauktioner, som har bidraget med bundgarn, drivgarn, overfladenet, tovværk, flydere til net, liner og kroge, auktionsvægte og fiskekasser.

Fiskeristationen er bygget af brugte kølecontainere, som er skænket af Mærsk, og rummer i dag is, fryse- og forarbejdningsfaciliteter samt et center, hvor fiskerne kan købe enkle former for fiskeriudstyr til kostpriser.

Forsyningen af is er helt afgørende for fiskeriet i et land, hvor temperaturerne ofte ligger og svinger mellem 30 og 40 grader. Tidligere har manglen på is til fornuftige priser forhindret udviklingen af fiskeriet, og isstationer er derfor centrale elementer i alle nye fiskeristationer i området.

Flere Nyheder