De er kandidater til Årets fisker 2018

Der er i år otte nominerede til hædersprisen ”Årets Fisker 2018”. Titlen uddeles til én fisker, der på en særlig vis har gjort noget, der af juryen me
22 Nov 2018

Der er i år otte nominerede til hædersprisen ”Årets Fisker 2018”. Titlen uddeles til én fisker, der på en særlig vis har gjort noget, der af juryen menes, at have gjort sig bemærket i årets løb.   

Prisen uddeles af Vestjysk Bank og Fiskeri Tidende og uddeles på Fiskerikonferencen 2018, der foregår på Hotel Fjordgården i Ringkøbing, den 23. november.  

De otte nominerede er:  

Brian Kyed, Sydhavnen 

Jens Frich, Hvide Sande 

Christer Jansson og Lennart Jansson, Thyborøn 

Peter Vadsager Husth, Strandby 

Jan Woller, Hirtshals 

Hans Henrik Theodorsen, Klintholm

Per Andersen, Thorsminde 

Jess Wittus Hansen, Skagen 

Årets Fisker udpeges af en jury bestående af adm. direktør Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, direktør Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Flemming Christensen, indehaver af Vestfisk, Torben Høj, og redaktør Fiskeri Tidende, René Dandanell.  

 Læs om de indstillede kandidater herunder

 

[caption id="attachment_19099" align="aligncenter" width="1130"] Brian Kyed er nomineret som ”Årets Fisker 2018”. Arkivfoto: René Dandanell.[/caption]

KØBENHAVNSK FISKER KÆMPER FOR SIT FISKERI

INDSTILLING - Brian Kyed, Sydhavnen ved København 

Kampen for at få lov til at fiske er på mange måde dobbeltsidet. Ikke alene har Brian Kyed måttet se ålefiskeriet skrumpe ind de seneste år, nu er han også under beskydning fra Københavns Kommune, der vil sælge en del af den arbejdsplads, Brian Kyed bruger til at tørre sine bundgarn. Det er ”Stejlepladsen” ved Sydhavnen, som Brian Kyeds seneste kamp handler om. Som lokal fisker ved Sydhavnen er Brian Kyed en af de sidste i hele Københavns Kommune. Han og familien har holdt til på fiskepladsen i 70 år, og Brian Kyed er 4. generation af fiskere, og måske den sidste. Men nu vil Københavns Kommune som led i en plan for at betale af på en gæld til By & Havn i København sælge Stejlepladsen, som fiskerne benytter. Det har fået Brian Kyed på barrikaderne sammen naboerne for at undgå et nyt byggeri.

- Vi har indskrænket mere og mere med stejlepladser rundt omkring. Selvfølgelig løbende samtidig med at folk er holdt op. Nu er vi blevet trykket nok. Og nej, vi bruger den ikke så meget som før i tiden, men vi bruger den da. Pladsen er nødvendig, siger Brian Kyed.

Brian Kyed fortæller, at han ikke kan flytte fra Sydhavnen. For der skal være plads til tre skibe og en lastbil, samt masser af plads til både pæle og bundgarn. Og den slags område findes ikke mange steder på en havn i dag.

- VI kan ikke komme ind på en lystbådehavn med det areal, vi kræver, siger Brian Kyed og afskriver derfor Brødnby og Hvidovre som alternativer.

En anden årsag til kampen er, at havnen vil blive pakket ind af store bygninger, hvis arealet bygges til med højhuse.

Brian Kyed fortæller, at han er alene om kampen. Alle dem omkring pladsen er aktive for at bevare området frit for boligbyggeri.

- De ønsker, at jeg kan fortsætte her og kæmpe for at overleve. De nyder, at der er fiskeri tilbage på havnen. Der kommer ikke andre typer fiskeri på den her havn, for den ligger alt for langt væk fra alting, siger Brian Kyed.

Han har været fisker i det halve af sit liv. I første omgang var tanken en uddannelse som maskiningeniør, men det blev i stedet en uddannelse som lastbilmekaniker. I 1994 var uddannelsen på plads og efter to år som udlært svend, og så var det igang med fiskeriet i 1996.

- Jeg har fisket i 22 år, siger han og nævner, at det selvbestemmelsen, der er det gode ved at være fisker.

- Og der er ikke to dage, der er ens. Selvom det kan se ud som om, det er det samme, så er det ikke det samme, når man kommer på søen. Og så er det det frie liv. Det er det liv, jeg har valgt. Så kan det godt være, man ikke bliver millionær, siger Brian Kyed, der ser sig selv som den sidste, men meget gerne så nogle unge fiskere overtage den anden bundgarnsbedrift, der på pladsen, og som drives af en bundgarnsfisker med en gammel dåbsattest. For flere på pladsen giver nogle fordele, når arbejdet skal klares. Derfor hjælpes man også om opgaverne på pladsen.

- Det går nemmere, når man er flere end én enkelt, siger Brian Kyed, der gerne vil fortsætte resten af sit arbejdsliv som bundgarnsfisker fra Sydhavnen.

- Men det er ikke mig selv, der bestemmer. Det er EU, siger Brian Kyed.

 

[caption id="attachment_18992" align="aligncenter" width="1130"] RI 236 blev i 2010 bygget af Jens Frich, og i dag besstår flåden af flere fartøjer med unge skippere, der er medejere. Foto: René Dandanell.[/caption]

DE UNGE FISKERE SKAL HAVE MULIGHEDERNE

INDSTILLING -  Jens Frich, Hvide Sande

Målsætningen om at få unge fiskere ind i fiskeriet er lykkes for fiskeskipper Jens Frich, der foruden at være fisker også er aktiv på fiskeriområdet som næstformand i Sydvestjysk Fiskeriforening og med plads i bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening. Han har i de senere år fået fire yngre skippere med som medejere af de fartøjer, der fiskes med.

- Jeg synes, der er flere, der skulle gøre det samme. Og prøve at holde liv i deres havn i stedet for at få det solgt og få havnen afviklet, siger Jens Frich

Derfor ligger det ham også meget på sinde at få knyttet yngre fiskere til et fartøj. Og selvom investeringen kan være stor, så er de ordninger, der er til rådighed for yngre fiskere, blevet brugt. Det er både det lokale generationsskifteselskab, Fiskernes Fremtid, og de konstellationer, der byder sig med lån af fisk og andre former for tilskud, der er blevet brugt.

- Vi har forholdt os til de muligheder, der har været og udnyttet dem, siger Jens Frich om den vej, han har valgt for at hjælpe unge ind i fiskeriet.

- Min målsætning er at få de unge ind i det, og det er den måde, de kan tjene noget, så de kan overtage det. Du kan jo ikke bare finde én, og sige: Nu kender jeg én der vil gerne fiske, nu skal han købe mit skib til 20 mio. Det kan du jo ikke, konstaterer Jens Frich, der også lægger vægt på, at der skal betales af på gælden og spares op i de gode år, så forretningen kan fortsætte.

For Jens Frich er den lokale tilknytning til området også vigtig. For det er ikke kun de arbejdspladser, der skabes ombord på fartøjet, der er lokale. Også lokale håndværkere får glæde på bundlinien af fiskeriet.

- Folk tænker slet ikke over, hvad et skib generer til et lokale samfund. Der er alt for få, der vil fiske og blive i det. Og nu ved jeg jo, hvad vi ligger i omsætning lokalt, siger Jens Frich.

I 2010 byggede Jens Frich et nyt fartøj, RI 236 Lisbeth Frich. Siden er flåden blevet udvidet med ældre fartøjer, der har fortsat fiskeriet. Og det har været vejen ind for unge mennesker.

- De har lavet noget godt fiskeri, siger Jens Frich, og det er den egenskab, der har gjort, at Jens Frich er indstillet som kandidat som ”Årets Fisker 2018”.

 

[caption id="attachment_18994" align="aligncenter" width="1130"] L 106 Monsun er blevet en fast gæst i Thyborøn, hvor Christer og Lennart Jansson driver fiskeri fra. Arkivfoto: René Dandanell.[/caption]

DYGTIGE SVENSKE FISKERE ER BLEVET LOKALE 

INDSTILLING - Christer og Lennart Jansson, Thyborøn

De besidder evnen til at ”lugte” brisling og tobis, lyder det i indstillingen af de to fiskere, Christer og Lennart Jansson, der har kastet deres kærlighed på den vestjyske fiskerihavn i Thyborøn.

Det var nemlig ikke skrevet i historiebogen, at det skulle være Thyborøn. For brødrene kommer fra Sverige, hvor familien i 1955 fik bygget den første udgave af ”Monsun”, et navn der siden har fuldt med de mange skibe, der har været undervejs.

I 2014 etablerede de sig på dansk grund, da de købte S 456 Anne-Mie i Skagen. I december 2016 blev fartøjet solgt videre til Litauen for at blive erstattet af S 105 Sebastian, der fik navnet L106 Monsun.

De to fiskere startede deres danske karrierer som ansatte på S 144 Themis, og da lejligheden bød sig købte de i 2018 den gamle udgave af S144 Themis. Forinden havde de i 2017 afhændet L 106 Monsun til Mauritanien.

Ifølge indstillingen er deres nye fartøj et yderst velfungerende fartøj, der er udrustet med alt tænkeligt udstyr til at drive et godt fiskeri.

De de to brødre i 2014 købte S 456 var det uden kvoter. Siden er der købt kvoter, men en del af forretningen sker stadig ved at leje fisk til industrifiskeriet.

I dag er Thyborøn hjørnestenen i deres virksomhed. For de lander industrifisken til fiskemelsfabrikken TraipleNine i deres ny hjemby, og de bruger også de lokale håndværkere, trawlbindere, revisor og fiskeriforening til at løse de mange opgaver, der følger med det at drive et rederi.

Det er de to brødre Christer og Lennart Jansson, der ejer rederiet, men de er også i gang med generationsskiftet, da de har to andre fiskere med part i båden.

 

[caption id="attachment_19082" align="aligncenter" width="1130"] Nybygningen FN 462 Jeanne på vej i vandet på værftet i Polen inden det blev slæbt til Strandby. Peter Vadsager Husth er den ene af ejerne. Foto: Privat.[/caption]

SØNNEN MÅ GODT BLIVE FISKER

INDSTILLING – Peter Vadsager Husth 

Sønnen Magnus blev i løbet af sommeren 2018 en kendt skikkelse på DR3, da Peter Vadsager Husth havde Magnus med ombord på FN462 Jeanne. Ofte hører man, at fædrene ikke vil anbefale sønnerne at blive fiskere. Men Peter Vadsager Husth er gået den modsatte vej.  

- Jeg anbefaler dem ikke noget som helst. At blive fisker, landmand eller købmand.  Det må de selvom, men hvis de er interesseret i det jeg laver, så må de gerne komme med ud. Der er ikke noget pres på nogen. Ikke udover det, at det er mange generationer, siger Peter Husth med et grin og fortsætter:  

- Det skal de selv have lov til at vælge. Men det er da skønt, de er interesseret i, hvad man laver. Og sådan er det vel altid. Børn skal med deres forældre på arbejde for, at se hvad det er. siger han. 

Sønnen blev en ”berømthed” via sin tur med fiskefartøjet, og det bød blandt andet på en tur til VM Studiet i Århus på DR-tv, hvor han spiste fisk og drak hummersuppe. Udover den tur, hvor TV-holdet var med, så har Magnus også været med far på arbejde én gang siden.  

- Og det var også en succes. Så han er klar. Han er opsat på, at når han bliver 20 år, så skal han overtage den nye, siger Peter Vadsager Husth.  

Udover turen på havet åbnede familien også hjemmet for tv-seerne, og de ofrede den nødvendige tid. Derfor lyder det også i indstillingen:  

”Modet til at vise sit erhverv frem for sin søn – og også tage et kamerahold med på havet for at vise omverden det moderne fiskeri er værd at hædre”, lød det.  

Udover pleje af imaget, står Peter Vadsager Husth også bag udskiftningen af FN 462 Jeanne til fordel for en nybygning, der for ganske kort tid siden ankom til Jobi Værft i Strandby. Der er tale om lokal forankring, og derfor faldt valget også på det lokale værft. 

- Den, vi har nu, fik vi bygget meget om i Strandby. Og så synes jeg, det er en god idé at støtte de lokale, siger Peter Husth, der også peger på, at det er lidt skønnere at kunne gå ned til havnen for at se på nybygningen, fremfor at skulle sidde fire timer i en bil før man er fremme.  

Faktisk var det kun for sjov, at byggeriet kom igang. I første omgang blev der tegnet stregerne på en nybygning, og derfra tog det fart, så der i dag står et skrog klar til aptering i Strandby.  

- Så fik jeg lokket Svend-Erik (Andersen, red.) med på ideen. Så gik det bare slag i slag, fortæller Peter Vadsager Husth, der kan se frem til nybygningen i 2019.  

- Det har altid været en stor drøm og få lov til at bygge en ny båd. Men at det skulle være lige nu, det var måske ikke med i planen. Nu var muligheden der, og det går godt hele vejen rundt, så det er måske nu, man skal gøre det, konstaterer den 34-årige skipper fra Strandby.  

Nybygningen kommer til at fortsætte fiskeriet efter jomfruhummer som det primære fiskeri, og Peter Vadsager Husth og besætningen har også udforsket nye områder i form af jomfruhummer i Nordsøen, hvor kvoten ikke er blevet opfisket.  

”Nu forsøger Peter Vadsager Husth og besætning at finde hummerne, selvom det ville være lettere at blive i Skagerrak”, lyder det om den indstillede kandidat, Peter Vadsager Husth.  

 

[caption id="attachment_19083" align="aligncenter" width="1130"] Jan Woller har med nybygningen HG 236 Milton, som i efteråret 2017 var forbi DanFish-messen i Aalborg, holdt fast i, at det var lokale håndværkere, der skulle udføre en del af arbejdet. Arkivfoto: René Dandanell.[/caption]

NYT FISKEFARTØJ HAR SKABT GLÆDE OMBORD

INDSTILLING – Jan Woller 

Det har givet en ekstra gnist og et godt arbejdshumør for Jan Milton Woller og hans besætning, at der er et helt nyt fiskefartøj at begive sig på havet med.  

- Bare det at være sammen med besætningen, det er helt fantastisk, siger Jan Woller, der er sammen med to unge folk på 27 og 33 år.  

Holdningen ombord er, at ”det skal da prøves”, hvis der er noget, der ikke rigtig fungerer.  

- Det er også sommetider, at man er ekstra stolt, hvis et problem, der før gjorde man skulle til land, kan løses ved at vi hjælpes ad om det, siger Jan Woller.  

Nybygningen, HG 236 Milton, ankom i fiskeriet i sommers, og allerede fra start har Jan Woller lagt vægt på to ting omkring byggeriet: Det skulle være lokale håndværkere og det skal være et fleksibelt fiskefartøj, hvor det er muligt at skifte mellem fiskerierne.  

- Det er naturen, vi har med at gøre, så husk fleksibiliteten, siger Jan Woller, der nævner Bornholm som eksempel på et fiskeriområde, der er i krise, og hvor fiskerne må søge andre steder hen, fx. Hirtshals, for at få økonomien til at holde.  

- Jeg siger til de par mænd, jeg selv har: Det er egentlig ret skønt, at de har en vej ud af ved at de kan komme herop og fiske hummer. Man kan se de kan komme videre. Man må ikke have lov til at låse sådanne veje i fiskeriet, siger Jan Woller og nævner, at fleksibiliteten for ham er vigtig. For hvis politikerne eller naturen stiller hindringer i vejen for et fiskeri, så skal der være en anden vej.  

- Der skal knageme være en anden måde, man kan komme på job, siger Jan Woller. 

For tre år siden solgte Jan Woller HG 236 Milton uden en plan for fremtiden. Men livet på land og farvellet til fiskeriet var ikke en vej, Jan Woller ville betræde alligevel. Så efter nogen betænkningstid bestilte han en nybygning, der skulle bygges på Hirtshals Yard med lokale håndværkere.  

”Jan kunne ikke bare stoppe sit liv som fisker, og derfor valgte han at bestille en nybygning”, lyder det i indstillingen.  

Den nu 57-årige fisker har altid været engageret i og omkring fiskeriet. Han har fisket siden han kom ud af folkeskolen og i mange år med sin far. I 1981 købte hans far, Bjarna Woller, et nyt stålfartøj i Esbjerg, der blev færdigapteret i Hirtshals. Så allerede dengang var tankerne om det lokale store, og den gamle udgave af HG 236 Milton holdt altså i mange år.  

Nybygningen, der blev leveret i sommers, er på alle måder bygget ud fra princippet om, at det skal kunne fiske fleksibelt. Det er et fartøj, ”som i faktisk alle henseender er bygget efter de mest effektive og moderne principper”, lyder det i indstillingen.  

Lokalt er Jan Woller også aktiv med flere tillidsposter i forbindelse med fiskeri og havnen.  

” Han er initiativrig og flittig, brænder for fiskeriet og vilkårene omkring dette”, og så er projekt fiskeri et familieprojekt. Sammen med Berith ses Jan Woller ofte i gang med alt lige fra rengøring, nedvask, oprydnig og maling ombord – også selvom det er en lørdag aften.  

 

[caption id="attachment_19097" align="aligncenter" width="1130"] Hans Henrik Theodorsen fra Klintholm er undervejs med nybygningen ND153 Line Charlotte, der skal døbes i løbet af december måned, og ventes klar til juletid. Foto: Bredgaard Bådeværft.[/caption]

GÅR MOD STRØMMEN I ØSTERSØEN OG BESTILTE NYT FARTØJ

INDSTILLING Hans Henrik Theodorsen 

Inden jul ventes Hans Henrik Theodorsen igen at være på havet i et nyt fiskefartøj. Der er tale om en nybygning, som Bredgaard Bådeværft i Rødby skal levere, og Hans Henrik Theodorsen har atter fået optimismen tilbage igen. Det så ellers sort ud for et par år siden, da torskekvoten fik et gevaldigt huk nedad.  

- Jeg synes, det så lidt håbløst ud for de to kvoter, jeg har i Østersøen, siger Hans Henrik Theodorsen.  

Derfor satte han ND 153 Line Charlotte til salg, og da nogle svenskere bød på fartøjet til prisen, solgte han.  

- Så kunne jeg jo ikke sige nej, siger Hans Henrik Theodorsen.  

Men han beholdt kvoter og tonnage, og derfor er han nu gået i gang nybygningen.  

- Jeg skal jo lave noget nogle år endnu. Det her med bare at gå, det kan jeg heller ikke, fortæller Hans Henrik Theodorsen.  

Det fartøj, han solgte, fik han som helt ny, og derfor faldt de ældre fartøjer, han kiggede på, ikke lige i hans smag.  

- Jeg kiggede på lidt forskelligt. Når man først har prøvet noget, der er nyt, så er det svært at gå i noget, der er gammelt, altså meget gammelt, siger han og sammenligner at gå fra en ny bil til en ældre brugt bil.  

- Og jeg havde god opbakning fra min bank. Så havde jeg fået kontakt med Michael (Jakobsen, Bredgaard Bådeværft, red.), og så blev vi enige om at bygge en ny, siger Hans Henrik Theodorsen og konstaterer:  

- Jeg havde aldrig regnet med, jeg skulle bygge noget nyt! Når jeg nu havde muligheden, så prøver jeg igen, lyder det.  

Han kigger nu lidt mere optimistisk på kvoten, der i 2019 for torsk i Østersøen er steget i vest. Men han har fortsat et ønske for fastsættelsen af kvoterne.  

- Det var bedre, man kunne lave en 5-årig plan, så man ikke får de her store udsving. Det er svært at gå op i banken – uanset om det er ung eller gamle mennesker – og sige, at nu tror jeg på det. Og så året efter bankes man ned, så man går i bare fødder igen, siger Klintholm-fiskeren.  

Han er glad for opsvinget i 2019, men tager de kvoten tilbage igen i 2020, så er vi lige vidt, lyder det fra torskefiskeren.  

- Det er ikke rimeligt, siger han og ønsker sig udsving på maks. 10 procent år for år.  

Nybygningen ventes klar sidst på året. I første omgang skal den 14,20 meter lange glasfiberbåd være rammen for to fiskere – måske senere tre.  

- Jeg har altid satset på Østersøen, og det er også det jeg stadig gør. Det er Østersøen, jeg har købt mine kvoter. Jeg er rigtig hårdt ramt, hvis det tager kvoten fra det område. Jeg har ikke andre steder, jeg kan sejle hen og fiske på, siger Hans Henrik Theodorsen, der venter at være på havet 2 til 4 dage afhængig af fiskeriet.  

 

[caption id="attachment_19084" align="aligncenter" width="1130"] Per Andersen har været med til at markedsføre dansk fisk gennem projektet ”Kend din fisker”, hvor han fortalt om sit fiskeri. Foto: Henrik Vinther Krogh.[/caption]

JEG SKULLE BARE VÆRE FISKER

INDSTILLING - Per Andersen, Thorsminde 

Han er uddannet slagter, men det var kun en omvej til fiskeriet. Som mange andre fiskere, så var meldingen fra forældrene, at der skulle være en uddannelse i hus, før livet til søs kunne påbegyndes. Derfor valgte Per Andersen at blive slagter. Men da den var i hus, så gik turen til søs som fiskern.  

I 1997 fik han halvpart i et skib, og i år 2000 købte han makkeren ud for at overtage det fuldt ud. Dengang var han lidt nervøs for, om han magtede opgaven, lyder det i den video, som ”Kend din fisker” kampagnen har produceret.  

Men da FKA`en kom i 2007 solgte han skibe og kvote, men jobbet på land blev aldrig den erstatning for fiskerlivet, som han havde håbet, og derfor returnerede Per Andersen igen til havet.  

I dag er den 48 årige fisker i fuld gang med at fiske. I vinters blev den forlænget, så der er plads til noget mere fisk og mere grej.  

- Vi mener, det er på sin plads, fortæller Per Andersen, der fisker fra Thorsminde.  

Han er garnfisker, og fanger rødspætter, torsk, pighvarre og tunger.  

- Vi kan fiske pighvarre fra maj til hen i september, hvor der kommer havtasker med. Vi kan fiske det med de samme grejer, fortæller Per Andersen.  

Når vejret og fiskeriet bliver ustabilt, så slår de over i torskefiskeriet. Men der er også andet fiskeri.  

- Her i vinters fiskede vi kulsøer inde under land. Der kan gå 6-7 år, før vi kan det igen. Så fisker vi bare rødspætter, siger den 48-årige fisker.  

Han har to mand med ombord, og han håber, at der kan findes en ekstra mand, der kan blive oplært og få en halvpart i båden.  

- I hvert fald når man bliver 60, at man tænker, nu kan vi tage en frirejse, det vil være dejligt, siger Per Andersen.   

 

[caption id="attachment_19098" align="aligncenter" width="1130"] Jess Wittus Hansen fisker med S 84 Ida-Katrine. Foto: Jess Wittus Hansen.[/caption]

FISKERI ER OGSÅ EN HOBBY

INDSTILLING - Jess Wittus Hansen, Skagen 

Selvom man til daglig er fisker på et erhvervsfartøj, så ville den mere private side af Jess Wittus Hansen også gerne deltage i fiskeriet af tun, da DTU Aqua i efteråret 2017 søgte efter lystfiskere til at fange tun i Skagerrak. Og det lykkes faktisk for Jess Wittus Hansen, at fange en stor tun med stang.

- Det er jo hobby, siger Jess Wittus Hansen, der selv negligerer det faktum, at de undersøgelser der er sat i gang kan føre til en kvote for danske fiskere på et tidspunkt.

- Det har ikke været hovedformålet med det, men det kunne da være rart, man kunne få lov til det engang på sigt, at tage en fisk med i land. Men det kræver vel at Danmark får en kvote, siger Jess Wittus Hansen.

Mærkningen af tunene er der, hvor det starter, hvis det skal lykkes med at få en dansk tunkvote. Men det er ikke den eneste gang, at fiskeren fra Skagen har været i gang med forskningsprojekter.

- Det er sjovt nok, at det altid er os de spørger. Men det er nok fordi vi er dårlige til at sige nej, konstaterer Jess Wittus Hansen, der fisker med S 84 Ida -Katrine.

Han synes dog, at det er lidt sjovt at være med til at søge viden for forskerne. I dag er det dog nødvendigt, at DTU lejer båden for at gøre brug af den.

- Vi har været involveret i projekter, hvor de kun har betalt redskaberne. Det går ikke. Erhvervet er blevet sådan, at der skal penge til hele tiden. Man kan ikke hive en måned ud af kalenderen bare for at prøve noget nyt; der skal betales, siger han.

Også Fiskeatlas har glæde af fiskeriet med S 84.

- Vi samler også mange fisk ind til fiskeatlas. Det kan jeg også godt lide at gå og holde lidt øje med. Sådan er det bare, siger han og tænker længe over, hvad den sjoveste fisk, han har fanget til projektet har været.

- Det husker jeg ikke, siger han men kommer dog i tanke om en Engelsk Sortfisk, der er en sjælden gæst i danske farvande.

- Den synes jeg var rimelig meget udsædvanlig og så var den halv stor også. Den var måske lidt sjov, siger Jess Wittus Hansen, der nævner, at man selvfølgelig skynder sig med at sortere fisken.

- Mange kigger ikke lige på det. Vi har fanget en masse små Blåkæft på det sidste. Det var de lidt imponereret over på Fiskeatlas. Enten er det ikke noget, man har set før, eller også er der blevet flere af dem, siger Jess Wittus Hansen, der nævner, at det er en art af rødfisk, og den vil formentlig bare være en bifangst.

Flere Nyheder