De lander MSC-torsk fra Nordsøen og Skagerrak

[caption id="attachment_14284" align="aligncenter" width="881"] Flemming Nielsen, forrest, og sønnen Dan Baatz Nielsen i baggrunden lander torsk med M
10 Sep 2016

[caption id="attachment_14284" align="aligncenter" width="881"]Flemming Nielsen, forrest, og sønnen Dan Baatz Nielsen i baggrunden lander torsk med MSC. Foto: Ole Iversen. Flemming Nielsen, forrest, og sønnen Dan Baatz Nielsen i baggrunden lander torsk med MSC. Foto: Ole Iversen.[/caption]

Torsken er en vigtig art for Flemming Nielsen og Dan Baatz Nielsen fra HM 128 Borkumrif i Hanstholm. Derfor er de ekstra glade for, at torsken i Nordsøen og Skagerrak nu er blevet MSC-certificeret, og dermed kan fanges bæredygtigt.

Torsken har gennem årene været en ikonisk fisk for dansk fiskeri, men nogle svære år især i Nordsøen har reduceret fiskeriet. Men nu er torskebestanden i stor fremgang, hvilket dog ikke overrasker fiskerne fra Hanstholm.

- Jeg føler aldrig, at den har været så meget udryddet, at vi ikke kunne fange nogen. Jeg er godt klar over, at der er flere nu, siger Flemming Nielsen, der også har en klar holdning til torskens ve og vel lige nu.

- Torsken må jo have det godt, konstaterer han om MSC-certificeringen af torsken.

Han har været på havet i mere end 50 år, og derfor har han fulgt op- og nedturen for torsken. De sidste to-tre år har han oplevet, at torskebestanden har været stigende, og derfor kommer det faktisk ikke som en overraskelse, at MSC nu har givet den danskfangede torsk fra Nordsøen og Skagerrak det blå mærkat. Kvoten for torsk i Nordsøen steg således fra 2015 til indeværende år med 15,3 procent. Og fiskeriet har været ganske godt.

- Det er store og fine fisk, vi fanger. Sådan har det været de sidste to-tre år, siger fiskeren fra Hanstholm.

Torsken udgør et ganske vigtigt fiskeri for ”Borkumrif”. Hele året rundt drives der blandet fiskeri efter en række konsumarter, men selvom fiskeriet indimellem er målrettet andre arter end torsk, så er der altid torsk med hjem til auktionen i Hanstholm.

HM 128 Borkumrif fanger det meste af fisken i britisk farvand på fangstrejser af op til en uges varighed.

- Vi fisker 3 til 3,5 dag, og så har vi noget tid til at sejle fra havn til havn, siger Flemming Nielsen

Det blå MSC-mærke er blevet et vigtig mærke ikke mindst hos de store supermarkedskæder. Derfor er det også med tilfredshed, at mærkatet nu er i hus.

- Torsken, den vil vil gerne have MSC på, siger Flemming Nielsen, der snart ikke har ret mange fisk i lasten, der ikke kan sælges med det blå MSC-mærke.

Flere Nyheder