Den sidste tur med tobis

  [caption id="attachment_9876" align="aligncenter" width="700"] E 532 Rockall. Foto: René Dandanell.[/caption] E 532 Rockall sejlede torsd
30 May 2015

 

[caption id="attachment_9876" align="aligncenter" width="700"]E 532 Rockall. Foto: René Dandanell. E 532 Rockall. Foto: René Dandanell.[/caption]

E 532 Rockall sejlede torsdag fra Skagen efter at have losset, hvad der nok er forårets sidste last af tobis. Destinationen var Thyborøn, hvor fartøjet blandt andet skal males. For tid, det er der øjensynligt nok af pt. Det var nemlig den sidste last af tobis, som Rockall leverede.

- Den skal males lidt, og så ser vi, om der er nogen, der finder nogle flere tobis til os, siger Anders Illeborg fra rederiet.

Siden fiskeriet blev åbnet i april har E 532 Rockall jagtet tobis i Nordsøen. I første omgang foregik fiskeriet i område 1 ved Doggerbanke, og da det blev lukket fortsatte de i område 2.

- Men vi nåede kun én fiskedag i område 2, konstaterer skipper Björn Kristiansson overfor Fiskeri Tidende.

Lukningen kort tid efter at fiskeriet var påbegyndt fik umiddelbar konsekvenser for E 532 Rockall.

- Vi var ikke fuldt lastet på den sidste tur. Vi nåede ikke hele vejen rundt, fortæller skipper Bjørn Kristiansson.

På årets fiskeri har fartøjet, der er medlem af Danmarks Pelagisk PO, også været en del af et forsøg omkring industrifiskeriet, et GUDP-projekt kaldet "VIND", som i fremtiden skal hjælpe fiskeriet til at komme nærmere på, hvorfor tobisen optræder som den gør.

Undervejs er der blevet taget en lang række prøver, der nu skal undersøges som led i GUDP-projektet. Og selvom man er en del af et forsøgsfiskeri, så er vilkårene ikke anderledes.

- Vi følger de regler, der gælder. Er det stop, så er det stop, siger Bjørn Kristiansson.

Han fortæller, at de har været over det hele, og det var godt, de fleste steder.

- Det var bedre i område 1, men der var også tegn i område 2. Men det har vi ikke prøvet så meget. Vi nåede bare én dag dernede, siger Bjørn Kristiansson.

Hvis ikke der findes ekstra kvote til tobis, så er næste rejse sandsynligvis efter sild i sensommeren.

 

 

 

Flere Nyheder