Der blev landet for små 4 mia. kroner i danske havne

[caption id="attachment_9449" align="aligncenter" width="620"] Skagen Havn havde den største landingsværdi i 2016[/caption] Sidste år blev der i de
29 May 2016

[caption id="attachment_9449" align="aligncenter" width="620"]Skagen Havn 2015 Skagen Havn havde den største landingsværdi i 2016[/caption]

Sidste år blev der i de 266 danske fiskerihavne landet 1,1 mio. tons fisk og skaldyr til en samlet landingsværdi på 3,8 mia. kroner. Det viser NaturErhvervstyrelsens publikation Fiskeriet i 10 udvalgte havne i 2015. Skagen Havn kan bryste sig med, at være den største fiskerihavn i Danmark, både når det gælder landingsværdi og landede mængder. Havnen på Jyllands nordligste spids stod sidste år for næsten en fjerdedel af den samlede landingsværdi, idet der i 2015 blev landet fisk for mere end 900 millioner kroner i Skagen fordelt på 5.884 landinger. Det gør Skagen Havn til Danmarks største fiskerihavn efterfulgt lige i hælene af Hanstholm som havde en samlet landingsværdi på 890,3 mio. kroner og Thyborøn med 797,9 mio. kroner .
I antal mængder blev der landet 348.000 tons i Skagen. På andenpladsen kommer Thyborøn med 310.000 tons og Hanstholm som nummer tre med 197.000 tons.

Mange små
Der er dog stor meget forskel på, hvor meget der bliver landet i de enkelte af de 266 havne i Danmark med fiskerilandinger. 54 havne har sidste år haft landinger over 1 mio. kroner. 61 havne har haft landinger mellem 100.000 kroner og 1 mio. kroner. Det betyder, at 151 havne har haft landinger for under 100.000 kroner sidste år. De små havnes landinger summer sig dog op. De havne, som ikke er blandt de ti havne, som NaturErhvervstyrelsen har taget med i deres publikation, har samlet set en landingsværdi på 284,7 mio. kroner.

Her kan du se tallene fra udvalgte fiskerihavne i Danmark

 

Flere Nyheder