Der er mange tunger

[caption id="attachment_8305" align="alignright" width="300"] RS 151 Ejca[/caption] - Vi fisker lige norden af Anholt, men det er ikke de bedste fo
17 Jan 2015

[caption id="attachment_8305" align="alignright" width="300"]RS 151 Ejca RS 151 Ejca[/caption]

- Vi fisker lige norden af Anholt, men det er ikke de bedste forhold lige nu. Det blæser meget, og der løber en stærk strøm, fortæller skipper Ejnar Thomassen, da Fiskeri Tidende fanger ham på telefonen om bord på RS 151 Ejca. Han har på trods af torsdagens blæsevejr ikke opgivet at fiske.

- Vi lige nu i gang med et slæb, og tungerne er der uanset, om det blæser eller ej. Derimod trækker jomfruhummerne sig ned i deres huller, når det blæser, siger Ejnar Thomassen. Og netop tunger er der nok af i en målestok, det ikke hænger sammen med at kvoten for 2015 er sat end med hele 42 procent.

- Det sidste døgn har vi fanget 450 kilo tunger og 50 kilo hummer. Det er fine tunger, som faktisk er lidt større end normalt. Sidst fik vi 63,5o kroner kiloet for de små og 81 kroner for de store, siger Ejnar Thomassen, der både fisker om dagen og om natten med to træk på hver syv timer på dybder mellem 25 og 40 favne.

- Trækkene efter tunger er bedst om natten, men der er også tunger i trawlet om dagen, siger Ejnar Thomassen, der her 15 dage inde i januar allerede har fanget sin årskvote på tunger.

- Vi har en kvote i år på 1.600 kilo tunger, og indtil nu i år har vi fanget 2.200 kilo. Så vi håber, at der kommer nogen til leje. Det er et stort problem, at vi ikke har større tungekvote. De er et vigtig supplement til hummerfiskeriet, især i perioder hvor der ikke er gang i jomfruhummerfiskeriet, siger Ejnar Thomassen.

Han kan ikke forstå, at tungekvoten er sat så drastisk ned, når han i det praktiske fiskeri kan se, at der er rigtig mange tunger.

- Jeg håber, at myndighederne og fødevareministeren snart får øjnene op for virkelighedens verden, siger Ejnar Thomassen, der tager et slæb mere inden turen går hjemad til Bønnerup, hvor han lander tungerne og jomfruhummerne.

Flere Nyheder