Der er stadig projektpenge at søge

133 projekter blev i løbet af de første 24 timer startende den 3. Juni klokken 8.00 sendt til NaturErhvervstyrelsen. De 133 projekter er fordelt på en
22 jun 2015

133 projekter blev i løbet af de første 24 timer startende den 3. Juni klokken 8.00 sendt til NaturErhvervstyrelsen. De 133 projekter er fordelt på en lang række tiltag, der skal forbedre selektiviteten i fiskeriet, øge kvaliteten og gøre fiskeriet mere effektivt.

De 133 projekter betyder, at der er søgt støtte om 40 millioner kroner ud af de 45 millioner kroner, der var afsat til støtte. Dermed tyder meget på, at alle ansøgninger får den maksimale støtte. De 45 millioner kroner er dog opdelt på 23 millioner kroner afsat til projekter, der mindsker fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremmer en gradvis eliminering af udsmid og letter overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer. De resterende 22 mio. kr. er afsat til projekter, der kan øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten.

Ifølge fiskerikonsulenterne er ansøgningerne spredt over det meste af Danmark. I Thyborøn har 33 søgt, mens 22 ansøgninger hører til hos konsulent Henrik Amdisen i Hanstholm.

- De er generelt store. Vi har sendt ind for rundt 20 millioner kroner i projektsum. De er selvfølgelig ikke på en million alle sammen, men der er et par stykker på loftet med fire millioner. Der er også mindre projekter, men det er pæne projekter alle sammen, fortæller Henrik Amdisen.

I bunken af ansøgninger gemmer sig hovedsaligt projekter omkring landingspligten, og det er ombygninger, spil og tromler.

Læs mere i Fiskeri Tidende fra lørdag den 20. juni.

Flere Nyheder