Det er det rene galimatias

Den tidligere formand for Kystfiskerudvalget, Niels Bjerregaard, kritiserer nu det grundlag, der ligger bag den seneste tildeling af ekstra kystfisk i
17 Apr 2015

Den tidligere formand for Kystfiskerudvalget, Niels Bjerregaard, kritiserer nu det grundlag, der ligger bag den seneste tildeling af ekstra kystfisk inden for Kystfiskerordningen. Han mener, at det er helt forkert, at man fra NaturErhvervstyrelsens side inddrager de samlede årsmængder for fiskerne, når det handler om at opfylde kravet til aktivitet.

I stedet skal man bedømme aktiviteten i fiskeriet ud fra de dele af årsmængden, der reelt hører under Kystfiskerordningen.

- Hvis vi ikke gør det, så stopper udviklingen i Kystfiskeriet, siger Niels Bjerregaard og henviser til, at det er et krav, der tydeligvis er kommet bag på mange af fiskerne i ordningen, når 37 nu ikke får del i de ekstra kystfisk.

Og selv han godt kan finde en løsning på problemet, hvis han selv skulle blive ramt, så mener han, at det er det rene galimatias.

- Hvis jeg fx skal have nogle flere Skagerrak-torsk, så er det jo FKA vi har med at gøre, og der vil til tider være større mængder af andre arter i andre farvande, end dem man har brug for. Så vil jeg være nødt til at købe mig et kvotefartøj og lave makkersplit med mig selv for at undgå at komme i den situation, at jeg ikke kan fiske tilstrækkeligt af min årsmængde, og det tivoli skal vi altså ikke ind på. Det er det rene galimatias og en rigtig skidt løsning på problemet, siger Niels Bjerregaard.

Flere Nyheder