Det ser positivt ud for fiskeriet

Formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen, havde fundet den positive tone frem, da han aflagde sin årlige beretning på foreningens
12 Mar 2016

Formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen, havde fundet den positive tone frem, da han aflagde sin årlige beretning på foreningens generalforsamling lørdag formiddag.

Han konstaterede, at 2015 var et godt år for de lokale fiskere, og han gav klart udtryk for, at fiskerne også har fået en god start på 2016. En start som han håbede på vil fortsætte resten af året.

- Vi ved af erfaring, at der vil komme bump på vejen, men jeg tror på fortsat politisk opbakning til, at der skal være et dansk fiskeri, lød det fra formanden, der samtidig opfordrede til, at der fortsat bliver politisk lydhørhed for fiskeriets udfordringer.

- Bare fordi det går godt så skal det politiske system stadigvæk høre efter, hvad vi siger. De regler og reguleringer, der bliver vedtaget i dag de vil komme til at påvirke fiskeriet fremadrettet, sagde Claus Hjørne Pedersen.

 

Flere Nyheder