DFPO efterlyser videnskabeligt grundlag

I efteråret lancerede fødevareminister Dan Jørgensen en lystfiskervision, der indeholder en handlingsplan med konkrete initiativer, som betyder restri
07 Feb 2015

I efteråret lancerede fødevareminister Dan Jørgensen en lystfiskervision, der indeholder en handlingsplan med konkrete initiativer, som betyder restriktioner af erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet til fordel for lystfiskeriet. På Bornholm har garnfiskerne, som i forvejen er hårdt plaget af sæler, udsigt til et muligt omsætningsforbud af havørred og udvidede fredningszoner. Det indebærer, at garnfiskerne hvis forslaget gennemføres, fremover skal sætte deres garn væsentligt længere fra land end de 100 meter, som er grænsen i dag. Det vil have alvorlige konsekvenser for eksistensgrundlaget for garnfiskerne på Bornholm. Fiskerne er rystede over forslaget, ikke mindst fordi fødevareministeren vil haste restriktioner i gennem, uden det på nogen måde er blevet undersøgt, om de overhovedet har nogen effekt på den havørred, man ønsker at beskytte og som fiskerne kun fanger som bifangst i deres garnfiskeri, da fiskeriet drives efter torsk og pighvar i områderne.

- Normalt når man laver en regulering vil det ske på baggrund af videnskabelig dokumentation, men her vil man lave en regulering, som man reelt ikke kender effekten af. Man ved således ikke, om havørreden overhovedet får det bedre af tiltagene der meget kraftigt vil regulere det skånsomme kystnære garnfiskeri omkring Bornholm , siger Henrik S. Lund, der er biolog hos Danmarks Fiskeriforening PO.

Han forstår godt, at fiskerne omkring Bornholm er rystede over udsigten til de nye tiltag, når det ikke engang er undersøgt, hvad effekt reguleringerne kan forventes at have.

- Vil reguleringen resultere i to procent flere havørred til lystfiskerne eller måske slet ikke nogen. Det er en kendsgerning, at havørredbestanden ved Bornholm har det godt. Den er ifølge DTU Auqa selvproducerende med mellem 20.000 90.000 smolt om året. Derfor virker det ikke, som om at de foreslåede reguleringer er biologisk motiverede, siger Henrik S. Lund, der også peger på, at bifangsterne af havørred i fiskernes garn er forsvindende små.

- Det bliver hurtigt dybt omkring Bornholm. Garnene står derfor på dybt vand, og havørrederne svømmer over garnene. Bornholm kan derfor heller ikke sammenlignes med Odense Fjord, hvor der allerede er sket reguleringer. I de torskegarn, erhvervsfiskerne bruger, optræder der kun en meget lille bifangst, og i pighvargarnene fiskes der med så store masker, at der ikke er nogen bifangster. Det underbygges også af, at der kun landes omkring 200 kilo havørred om året af erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere omkring Bornholm, konstaterer Henrik S. Lund, der således ikke kan få øje på det videnskabelig grundlag man vil indføre reguleringer på grundlag af.

- Reguleringen skal åbenbart sikre, at havørreden kystnært omkring Bornholm reserveres for en lille gruppe lystfisker/turister. Men det sker på bekostning af de lokale fiskere, der kommer til at betale en høj pris, siger Henrik S. Lund. Han mener, at der ikke er nogen grund til at NaturErhvervstyrelsen har så travlt med at få reguleringerne af erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet gennemført.

- De burde give sig tid til videnskabeligt af dokumentere, om tiltagene overhovedet vil have en effekt. Der skal sendes biologer med erhvervsfisker og fritidsfiskere ud, så de kan konstatere, hvor stort eller lille et problem bifangsterne er. Fiskerne der anvender garn omkring Bornholm vil gerne hjælpe biologerne og være med til at dokumentere de meget få bifangster af havørred der optræder i deres fiskeri efter torsk og Pighvar siger Henrik S. Lund

 

Flere Nyheder