DFPO kræver nu betaling for SIF-konsulenter

Danmarks Fiskeriforening PO har nødtvunget indført betaling for den konsulentbistand, som SIF - Sporbarhed I Fiskeriet - nu udfører for virksomheder,
20 Mar 2015

Danmarks Fiskeriforening PO har nødtvunget indført betaling for den konsulentbistand, som SIF - Sporbarhed I Fiskeriet - nu udfører for virksomheder, der er medlem hos DSA - Danish Seafood Association. Det fremgår af et brev, som DFPO - der driver SIF - har sendt ud i denne uge til alle forarbejdningsvirksomheder, der benytter sig af SIF.

Årsagen er, at DSA tidligere på ugen har meldt tilbage, at man ikke vil deltage i finansieringen af den fremtidige drift af SIF, hvor køberne af fisk midlertidig vil blive opkrævet en promillesats for den købte mængde fisk, indtil der bliver fundet en endelig model.

Hidtil har udgifterne alene være dækket af DFPO, og foreningen ønsker, at de øvrige aktører, der bruger og drager nytte af SIF skal være med til at finansiere driften af systemet.

- Uden bidrag til driften fra medlemmerne fra Danish Seafood Association og andre aktører i fiskeforarbejdnings- og fiskeeksportindustrien, er det ikke muligt at skabe balance mellem udgifter og indtægter, står der således i det brev, som DFPO nu har afsendt.

DFPO slår fast, at man vil opkræve betaling for konsulentydelser i forbindelse med SIF, indtil ”der er en endelig afklaring af fremtiden for sporbarhedssystemet SIF”.

[button color="blue" size="small" link="http://www.sif-eu.dk/" ]Læs mere om SIF og sporbarhed[/button]

 

Flere Nyheder