DNA-værktøj løser gåde om torskekollaps

[caption id="attachment_9965" align="aligncenter" width="493"] DNA-test afslører, at torsk ikke bare er torsk Foto: IMR[/caption] Erfaringerne fra
05 Jan 2016

[caption id="attachment_9965" align="aligncenter" width="493"]Den norske kysttorsk har det ikke godt. Foto: IMR/No DNA-test afslører, at torsk ikke bare er torsk Foto: IMR[/caption]

Erfaringerne fra undersøgelser af torskekollaps ved Grønland og ny genetisk viden bruges nu til at se på torskefiskerierne i Nordsøen, Kattegat og Østersøen

DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut i Nuuk har ved hjælp af moderne genetiske analyser fået ny viden, om hvorfor vestkysttorsken, der i 50'erne og 60'erne var Grønlands vigtigste økonomiske ressource, forsvandt.
- Man har altid diskuteret årsagen, når store fiskebestande er forsvundet. Skyldtes det miljøforandringer eller overfiskeri.  Her har vi et værktøj, der har gjort det muligt at ”rejse tilbage i tiden” og se præcis, hvad der gik galt, fortæller professor i fiskegenetik Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg til aqua.dtu.dk. Og svaret er, at det var både overfiskeri og miljøændringer, som tog fik torskebestanden til at kollapse.

- Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island.  Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig, blandt andet med lavere temperaturer, så det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind, fortæller Einar Eg Nielsen.

DNA fra øresten
Hvilke typer af torsk, der indgik i fiskeriet, har man kunnet finde ud af her 50 år efter, fordi der på Naturinstituttet i Nuuk ligger en stor samling af flere hundredetusinde gamle øresten fra torsk fanget på vestkysten gennem årene. Ud fra mikroskopiske rester af blod og slim på ørestenene fra torskene har man kunnet lave dna-analyser og dermed fastslå, hvilke bestande fiskene var fra.

Ny viden giver bedre forvaltning
I dag bruger man direkte den nye genetiske viden i fiskeriforvaltningen af torsken i Grønland. Her har den nye forståelse ført til, at man har kunnet åbne for et fiskeri på torsk fra fjordene (hvor torsken trives), fordi man ved, at det ikke påvirker bestanden fra bankerne i det åbne hav på vestkysten, som stadig ikke er på fode:

- Det er den måde, man i fremtiden skal høste på, og som man kan høste på, når man bruger den genetiske viden og inddrager den i forvaltningen af fiskebestandene: At man fisker i de områder, hvor der er mange fiske fra de bestande, der har det godt, men ikke der, hvor dem, der har det mindre godt, opholder sig, siger Einar Eg Nielsen.

Nordsøen, Kattegat og Østersøen
Konkret arbejder Einar Eg Nielsen og kolleger fra DTU Aqua netop nu med at se på fiskerierne på torsk i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, som også foregår på blandede bestande. Da forvaltningen af fisk traditionelt er baseret på kvoter for arter i specifikke geografiske områder uden skelen til, hvilken genetisk bestand de kommer fra, så kræver den nye bestandsbaserede forvaltning en række nye værktøjer til monitering i forbindelse med rådgivning om fiskeri. Herunder helt nye modeller til bestandsvurdering, der kan inkorporere informationen omkring blandingsforholdene mellem bestandene i fangsterne.

 

 

Flere Nyheder