Erhvervsfiskeruddannelsen ”glemt” i trepartsforhandlinger

[caption id="attachment_11794" align="aligncenter" width="620"] DFPO har gjort opmærksom på, at Erhvervsfiskeruddannelsen er udeladt i trepartsforhand
09 Sep 2016

[caption id="attachment_11794" align="aligncenter" width="620"]Blå-Bevis-Thyborøn-27-nov-2015IMG_0555 DFPO har gjort opmærksom på, at Erhvervsfiskeruddannelsen er udeladt i trepartsforhandlingerne.[/caption]

I forrige måned indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale. En aftale som man også har kigget på i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation med stor interesse. Her har man forgæves forsøgt at finde Erhvervsfiskeruddannelsen i aftalen, som tilsyneladende er blevet glemt i aftale. Derfor har Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation sendt et brev til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, undervisningsminister Ellen Trane Nørby og Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvor man anmoder om snarest muligt at få Erhvervsfiskeruddannelsen med på listen over fordelsuddannelser på linje med f.eks. Landbrugsuddannelsen.

Det Blå Bevis
Sammen med Fagligt Fælles Forbund har Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i tæt på 20 år udviklet og drevet uddannelsen som erhvervsfisker, der som andre maritime uddannelser er forankret i Søfartsstyrelsen i Erhvervs- og vækstministeriet. Formålet med etableringen af erhvervsfiskeruddannelsen i sin tid var dels at skaffe den fornødne, veluddannede rekruttering til fiskerierhvervet, dels at opfylde EU-kravene omkring unges arbejde til søs.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation sørger som arbejdsgiver for ansættelse, administration og praktikpladser på fiskefartøjer i samspil med Fiskeriskolen i Thyborøn, EUC Nordvest, hvor den teoretiske undervisning foregår. Dermed sikres det at alle kvalificerede har praktikpladsgaranti.

Elever, der har gennemført uddannelsen, modtager ”Det Blå Bevis” , som i år udeles den 18. november i Thyborøn. Med ” Det Blå Bevis” i hånden kan man ansættes som erhvervsfiskere eller fortsætte på skipper- og andre maritime uddannelser, hvilket et stigende antal gør.

 

Flere Nyheder