Espersen forlader Kina

Fra februar næste år bliver der ikke længere forarbejdet fisk for Espersen i Kina. Den bornholmske fiskeproducent flytter produktionen fra Kina til Vi
01 Oct 2015

Fra februar næste år bliver der ikke længere forarbejdet fisk for Espersen i Kina. Den bornholmske fiskeproducent flytter produktionen fra Kina til Vietnam og til Europa, efter den i næsten 11 år har forarbejdet fisk i Kina.

- Den stigende inflation i Kina, kombineret med den stærkt stigende US-dollar har været medvirkende til vores beslutning om at stoppe produktionen i Kina proaktivt og hurtigere end oprindeligt planlagt, oplyser Espersen i en pressemeddelelse.

- Vi har vidst i et stykke tid - og også meldt offentligt ud - at produktion i Kina til det europæiske marked ville miste sin konkurrencedygtighed inden for en årrække, hedder det videre fra virksomheden, der fastholder sit asiatiske salgskontor i Hong Kong.

Det er to år siden, at Espersen købte en fabrik, der hidtil var blevet brugt i forbindelse med outsourcing af en del af produktionen. Fabrikken i Ho Chi Minh City blev omfattende ombygget i sommer og er dermed klar til at skrue op for blusset.

Flere Nyheder