Et par gode ture efter sild

[caption id="attachment_14600" align="aligncenter" width="940"] E 727 Jette Christine. Foto: René Dandanell.[/caption] Det er en meget tilfreds par
10 okt 2016

[caption id="attachment_14600" align="aligncenter" width="940"]E 727 Jette Christine. Foto: René Dandanell. E 727 Jette Christine. Foto: René Dandanell.[/caption]

Det er en meget tilfreds partsejer og skipper, Fiskeri Tidende får fat i, da avisen ringer til Niels Hounisen for at høre, hvordan det går med industrifiskeriet i øjeblikket.

- Det er ikke mig, der er ude og sejle lige nu, men derimod Bent Erik Eriksen, som er partsejer af fartøjet. Vi er lige gået fra brisling over i sild, hvor de sejlede ud på første tur til Fladen torsdag i sidste uge. De kom hjem mandag med 360 tons god sild, og sejlede igen mandag aften. Nu her torsdag er de så allerede på vej hjem igen mod sildefabrikken i Hirtshals med en god last. Så det har været en meget fin start på sildefiskeriet, siger Niels Hounisen til Fiskeri Tidende.

E 727 Jette Kristine har skiftet brisling ud med sild, men kun for en kort bemærkning.

- Vi kunne mærke – og høre på kollegaerne – at det blev sværere at finde brisling. Og nu her, hvor de helt store fartøjer er ved at være stoppet med sild, er det blevet lettere for os at komme af med fisken hos fabrikkerne. Silden er ikke med rogn mere, så det er nogle fine sild, vi får med hjem til en rigtig god afregningspris, siger Niels Hounisen, og nævner, at det er gået hurtigere end forventet at fylde lasten på de indtil videre to ture til Fladen efter sild.

- Jeg regner med, at vi skal fiske sild i 2-3 uger, og så er vores kvote nok brugt op. Herefter er det så meningen, at vi går tilbage til brisling igen, siger Niels Hounisen.

- Vi har vel omkring 3500 tons brisling endnu. Og så satser vi på, at fisken er blevet mere rolig og har fundet sammen i stimer igen, når vandet er blevet lidt køligere. Får vi dem med hjem til en fornuftig pris, har det været en fornuftig sæson, på trods af en skuffende tobiskvote i år, siger Niels Hounisen.

 

Flere Nyheder