EU's udenrigsministre nikker til Brexit-aftalen

EU's udenrigsministre banede i går endnu et stykke af vejen for en Brexit-aftale, skriver Berlingske. På et møde i Bruxelles gav udenrigsministrene
af Line Dalgaard Jensen
20 nov 2018

EU's udenrigsministre banede i går endnu et stykke af vejen for en Brexit-aftale, skriver Berlingske.

På et møde i Bruxelles gav udenrigsministrene i de 27 resterende EU-lande således grønt lys , forud for weekendens skilsmissetopmøde, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans EU-kolleger ventes at besegle aftalen med Storbritanniens premierminister Theresa May.  Herefter skal May have aftalen igennem sit eget splittede parlament.

- Det ligger ikke i vores hænder nu, det ligger i den engelske hovedstad, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter mødet.

Husk fiskeriet
Og selv med enighed om skilsmisseaftalen, så er der stadig uro om den ikke-bindende politiske erklæring, som følger med aftalen. Set med danske briller mangler der her vished om fiskeri og en handelsaftale, der sikrer fair konkurrencevilkår for danske virksomheder.

- Stort set synes vi, at det ser rigtigt godt ud. Vi har stadig nogle forbehold på fiskeri, som er vigtige for os. Det er et af de udeståender, der er, siger Anders Samuelsen (LA) til Berlingske.

[embed]http://fiskeritidende.dk/der-er-stadig-et-stykke-vej-for-fiskeriet-med-brexit/[/embed]

[embed]http://fiskeritidende.dk/nye-forhandlinger-om-fiskeriomraadet-er-paa-vej/[/embed]

Flere Nyheder