Eva Kjer: Der er behov for en regulering

Det ser ud til, at alvoren omkring sælernes hærgen, også er ved at fange opmærksomheden hos miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. I følge Politi
30 Nov 2015

Det ser ud til, at alvoren omkring sælernes hærgen, også er ved at fange opmærksomheden hos miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. I følge Politiken mener hun, at der skal gøres noget for, at fiskerne kan komme på højkant igen, hvor sælernes ødelæggelser af fangst og grej er mest alvorlige.

- Jeg mener, at der er behov for at regulere bestanden af sæler, når skadeomfanget er så stort, som rapporten fra DTU dokumenterer, siger Eva Kjer Hansen til Politiken med direkte reference til en rapport, som DTU Aqua har offentliggjort.

Rapporten viser, at det kystnære fiskeri flere steder i landet er direkte truet på sin eksistens af de skader, som sælerne forvolder. Sælerne ødelægger ikke bare grej, men også fiskernes fangst, ligesom de ælder meget store mængder af de fisk - især torsk - som fiskerne ellers skulle hente der udkomme fra.

Eva Kjer Hansen er dog ikke meget for at tale om en egentlig regulering. I stedet henviser hun til, at fiskene kan få tilladelse til at skyde de sæler, der enten æder fiskernes fangst eller ødelægger deres grej.

- I og med at bestanden er i så fin fremgang, mener jeg, at man kan tage bedre hensyn til fiskerne. I første omgang skal vi have fundet ud af, hvorfor det er så svært at få ram på sælerne de steder, hvor fiskeriet er hårdest ramt, siger Eva Kjer Hansen til Politiken.

Læs også "Sæler truer fiskeriet flere steder i landet".

Flere Nyheder