Eva Kjer Hansen bliver ny Fødevareminister

Fiskeriet får ikke opfyldt sit ønske, om et rent fiskeriministerium. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop offentliggjort sin ministerliste på
28 Jun 2015

Fiskeriet får ikke opfyldt sit ønske, om et rent fiskeriministerium. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop offentliggjort sin ministerliste på Facebook, og her er der gensyn med en gammel kending på posten som fødevareminister. Det er Eva Kjer Hansen, som bliver ny fødevareminister.

Hun var også Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. september 2007 til 23. februar 2010. Denne gang nøjes hun dog ikke med fødevareministeriet, idet hun bliver Miljø- og Fødevareminister i den nye rene venstreregering. Det er første gang de to ministerier bliver slået sammen i dansk politik.

[toggle title="Eva Kjer Hansen" state="open" ]

[caption id="attachment_10139" align="alignright" width="200"]Eva Kjer Hansen, Venstre Eva Kjer Hansen, Venstre[/caption]

Eva Kjer Hansen er født 22. august 1964 i Aabenraa. Hun gik i folkeskole på først Hellevad Skole, og dernæst på Rødekro Skole. Efterfølgende gik hun på gymnasiet, hvor hun blev student fra Aabenraa Statsskole i 1983. Hun påbegyndte sin videregående uddannelse til cand.polit. - en uddannelse hun dog først færdiggjorde i 2012 fra Københavns Universitet.

Parlamentarisk har Eva Kjer Hansen været medlem af Folketinget for Venstre siden 12. december 1990. Hun har tidligere haft to ministerposter. Først som Socialminister og minister for ligestilling fra 2. august 2004 til 12. september 2007. Dernæst som Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. september 2007 til 23. februar 2010.

Siden 2007 har hun været opstillet i Kolding Sydkredsen, der hører under Sydjyllands Storkreds. Ved valget den 18. juni fik Eva Kjer Hansen 7.647 personlige stemmer. Det højeste antal personlige stemmer fik hun ved valget i 2007, hvor hun fik 17.562 stemmer.

Eva Kjer Hansen er siden 2005 Kommandør af Dannebrogkorset.[/toggle]

Flere Nyheder