Eventyrlystne danske fiskere søges til Nordnorge

  [caption id="attachment_14864" align="aligncenter" width="620"] De norske fiskere er klar til at invitere to danske fiskere med i opbygning
15 Nov 2016

 

[caption id="attachment_14864" align="aligncenter" width="620"]De norske fiskere er klar til at invitere to danske fiskere med i opbygning af fiskerbyen. De norske fiskere er klar til at invitere to danske fiskere med i opbygning af fiskerbyen.[/caption]

Ny tv-serie til Discovery Channel følger en lille gruppe fiskere, der har sat sig for at genetablere en gammel fiskerlandsby, som ligger i det allernordligste Norge. Fisketeamet vil gerne lokke flere til og er på udkig efter danskere, som kunne tænke sig at tage del i det nordiske fiskeeventyr.

Drømmer du om en helt ny hverdag, i helt anderledes omgivelser, og med nye mennesker omkring dig – og vigtigst, tør du prøve kræfter med fiskeri i et af verdens vildeste have? Så er fiskerteamet i Nord-Norge på udkig efter dig. De har slået sig ned og påbegyndt deres helt store drøm – at genetablere byen og atter få fiskeindustrien på skinner.

Fiskerteamet håber, at flere vil tage del i deres drøm, og de har brug for både fiskere på dækket og skippere i styrehuset.

Et tv-hold vil følge fiskernes store indsats for at genetablere fiskerlandsbyen og hive fangsten om bord i Barentshavets høje bølger.

Søger fiskere

Hvis du vil være landsbyens nye fisker, skal have lyst til at lade tv-holdet følge dit fiskeeventyr på tæt hold. Du skal være mellem 18 og 45 år, og du skal flytte til den lille landsby i Nord-Norge og tage hyre som fisker eller skipper fra cirka december 2016 til start april 2017. Dine rejseomkostninger til Norge samt indlogering og mad de to første uger bliver finansieret. Du får mulighed for at tjene penge på torskefiskeri and andre hvide fiskearter – og arktisk torskefiskeri kan give en rigtig god løn.

Kontakt

Lyder det som et eventyr for dig? Så fang mobilen og optag en video med dig selv, hvor du forklarer, hvorfor det netop er dig, som skal være fiskerteamets nye medlem. Videoen sendes til tv-tilrettelægger Marie-Louise Axelsen på mail: mla@unitedtv.dk. Vil du vide mere, kan du også ringe på tlf. +45 27 50 68 79.

Produktionsselskabet er også på udkig efter svenske fiskere. Så er du svensk, kan du sende din video til Lotta Malm på mail: lottamalmcasting@gmail.com.

Flere Nyheder