Fabrik er ved at være klar til krabbeeventyr

[caption id="attachment_13234" align="aligncenter" width="620"] Den nye krabbefabrik i Lemvig står snart klar[/caption] Den nye fabrik hos Jeka Fis
26 May 2016

[caption id="attachment_13234" align="aligncenter" width="620"]jeka Den nye krabbefabrik i Lemvig står snart klar[/caption]

Den nye fabrik hos Jeka Fish i Lemvig er i disse dage ved at være klar til at sætte gang i  produktionen af taskekrabber. Krabbevirksomheden, som kommer til at gå under navnet Nordisk Krabbe Kompagni, forventer som planlagt at kunne producere taskekrabber fra den 1. juli. I foråret har den vestjyske virksomhed haft travlt med at lave aftale med fiskere om kommende leverancer af krabber til fabrikken.

-Vi har allerede lavet aftaler med en række fiskere, men vi kan stadig godt bruge flere, fortæller Lasse F. Kristensen, forretningsudvikler hos Jeka Fisk. Fiskerne har ikke vanskeligheder med at fange krabberne, som desuden er ukvoterede. Potentialet er formentlig stort, idet et estimat vurderer, at der kan fanges 8.000 til 10.000 tons om året i Vesterhavet.Problemet har hidtil været en stabil afsætning, men det er der nu rådet bod på, ved at fiskerne får en fast pris hos Nordisk Krabbe Kompagni.   Lasse F. Kristensen forventer, at fabrikken vil producere omkring 400 tons i år. Derefter vil kapaciteten være 1.100 tons taskekrabber om året. Det er dog målet at nå op på 2.000 tons senest om fem år. Det vil dog i så fald kræve en udvidelse. Det er ikke et problem at få afsat krabbeprodukterne. Der er store afsætningsmuligheder i både Europa og Asien.

 

Flere Nyheder