Færre jomfruhummere landet i år

[caption id="attachment_766" align="alignright" width="266"] Skagerrak har ikke leveret så mange jomfruhummer som sidste år[/caption] Jomfruhummer
12 jul 2015

[caption id="attachment_766" align="alignright" width="266"]jomfruhummer Skagerrak har ikke leveret så mange jomfruhummer som sidste år[/caption]

Jomfruhummer er med en årlig bruttoomsætning på omkring 200 millioner kroner en af de vigtige arter i den samlede økonomi i dansk fiskeri. I år er fiskeriet efter jomfruhummer dog ikke helt på samme niveau, som det var tilfældet sidste år. I første halvår af i år er der landet 1.055 tons jomfruhummer, og det er 20 procent færre end samme periode i 2014, hvor der blev landet 1.315 tons. Det er i sær i Skagerrak, at der ikke er landet så mange jomfruhummere som sidste år. Her er der i år landet 646 tons mod 839 tons sidste år. I Kattegat er der landet 313 tons i år mod 380 tons sidste år. De færre mængder betyder, at bruttoomsætningen ikke kan måle sig med sidste år. 30. juni i år lyder den samlede bruttoomsætning for jomfruhummerfiskeriet på 70,6 millioner kroner. Det er 19 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år, hvor bruttoomsætningen lød på 87,0 millioner kroner. De færre mængder har ikke haft stor virkning på den gennemsnitlige kilopris for jomfruhummer, idet den sidste år lå på 66,18 kroner og i år kun en anelse højere med 66,92 kroner

Flere Nyheder