Fangsterne er gode om natten

[caption id="attachment_10431" align="aligncenter" width="630"] AS 410 Sletterhage[/caption] - Vi er lige nu i gang med et slæb her øst for Anholt.
09 Aug 2015

[caption id="attachment_10431" align="aligncenter" width="630"]AS 410 AS 410 Sletterhage[/caption]

- Vi er lige nu i gang med et slæb her øst for Anholt. Det er lidt et forsøg, for at se om der er noget at komme efter om dagen, fortælle skipper Finn Olsen fra fartøjet AS 410 Sletterhage, da Fiskeri Tidende fanger ham på telefonen om bord. Det er jomfruhummer, som gerne skal finde vej ind i trawlet. AS 410 Sletterhage har fisket om natten de sidste dage med gode fangster.

- Vi hiver her klokken 13. Så må vi se, om det også er muligt at fange lidt om dagen, men jeg er nok lidt skeptisk. Hvis der ikke rigtig er noget at komme efter, må vi drive rundt til vi går i gang i nat , siger Finn Olsen, der til gengæld tilfreds med de sidste nætters udbytte.

- I nat fik vi 180 kilo. De to foregående nætter har vi fået 700 kilo i alt. Så det klager vi ikke over, siger Finn Olsen, der også glæder sig over, at det i dag er stille på havet.

- Det er dejligt, at det for en gangs skyld ikke blæse. Det har godt nok være irriterende med den megen blæst i år, siger Finn Olsen. AS 410 Sletterhage har været af sted siden mandag, og snart bliver kursen sat hjem mod Grenå for at holde weekend.

- Vi har to slæb på en nat. Det er slæb på en fire til fem timer hver. Vi tager lige en nat mere inden vi tager hjem for at losse i Grenå og holde weekend, siger Finn Olsen. Som så mange andre fiskere i Kattegat, har han registreret, at der er mange torsk. Så mange at der slet ikke er kvote til dem.

- Der er helt sikker jomfruhummerpladser, som ikke kan fiskes, fordi der er så mage torsk. De spiser også jomfruhummer. De torsk, vi fanger, har en hummer i munden. Det er et problem, vi har så små kvoter på torsk, konstaterer Finn Olsen

Flere Nyheder