Fartøjsejer kan få indblik i ”scoreliste”

Fiskerikontrollører arbejder med såkaldte ”Scorelister”, hvor fiskefartøjer med mindre god regelefterlevelse scorer højt i forhold til fartøjer med go
04 May 2015

Fiskerikontrollører arbejder med såkaldte ”Scorelister”, hvor fiskefartøjer med mindre god regelefterlevelse scorer højt i forhold til fartøjer med god regelefterlevelse. På den måde kan man målrette kontrollen mod de fartøjer, der har svært ved at overholde reglerne.

- Vi har automatiske systemer, der løbende måler på, om de enkelte fartøjer efterlever reglerne. Det danner grundlag for en risikoprofil, fortæller fiskerikontrolchef i NaturErhvervstyrelsen Mik Jensen. Tidligere var det ikke muligt for fartøjsejeren at få indblik i ”scorelisten”, men det er der mulighed for nu.

- Fra begyndelsen var det tanken, at fartøjsejeren med et login skulle kunne se sin score. Vi er klar, men i forhold til IT systemer, som ikke er vores bord, er det endnu ikke muligt. Det kan vi ikke leve med, og derfor har vi for nogle måneder siden indført, at kontrollørerne kan printe rapporten ud og drøfte den med fartøjsejeren ved kontrol. Han kan få den udleveret og dermed få indblik i, hvorfor han optræder på listen, siger Mik Jensen.

Flere Nyheder