FF Skagen får mange tobis ind

[caption id="attachment_2601" align="aligncenter" width="620"] FF Skagen melder om super start på tobsisæsonen[/caption] En række af de fartøjer, d
20 Apr 2015

[caption id="attachment_2601" align="aligncenter" width="620"]Tobis i last FF Skagen melder om super start på tobsisæsonen[/caption]

En række af de fartøjer, der lander deres tobis hos FF Skagen, har været på sæsonens første tobistogt primært på fangstpladserne omkring Doggerbanke. I disse dage er de på vej tilbage til Skagen, og det er ikke med tom last.

- Vi får mange tobis ind nu. Flere af vores fartøjer tog først af sted den 5. og 6. april, så de er på vej ind for at losse nu. Fartøjerne melder om gode fangstrater. Det er et rigtig godt fiskeri med mange tobis. Der er stadig mange små tobis, som der normalt er så tidligt på sæsonen. Men der er mange af dem, og det tyder på en rigtig god sæson, siger Jens Borup, der er bestyrelsesformand hos FF Skagen. På baggrund af de meget positive meldinger han har fået fra fartøjerne om særdeles gode fangstrater her fra sæsonstarten, er Jens Borup overbevist. om at kvoten i område 1 på 125.458 tons tobis meget hurtigt vil blive fanget.

- Som fiskeriet er kommet i gang, så tror jeg, at vi har fisket kvoten inden midt i maj, siger Jens Borup, der ærgrer sig over udsigten til et så tidligt stop i fiskeriet, nå der er så mange fisk på fiskepladserne.

- Et stort tobisfiskeri er ikke kun godt for fiskerne, det giver også et tiltrængt boost til lokalsamfundene, konstaterer Jens Borup

Flere Nyheder