Fin start på muslingefiskeriet

[caption id="attachment_12730" align="aligncenter" width="620"] HM 911 Elias[/caption] Muslingefiskeriet i Limfjorden kom i gang i forrige uge, og
28 Feb 2016

[caption id="attachment_12730" align="aligncenter" width="620"]SK 911 (Muslinger Nyk Mors marts 2011) HM 911 Elias[/caption]

Muslingefiskeriet i Limfjorden kom i gang i forrige uge, og det er kommet fint i gang – i hvert fald hvis man spørger Frederik Vendelbo, der er ejer af muslingeskraberen HM 911 Elias, og ejer fire muslingelicenser i Limfjorden.

- Vi kom i gang i forrige uge, hvor vi måtte fiske 30 tons pr. licens. Dem fik vi fisket op. I denne uge var kvoten på 15 tons pr. licens, men vi har haft lidt maskinelle problemer. Vores styremaskine har været i stykker, så vi når ikke at fiske vores kvote i denne uge. Heldigvis må man nu gemme sin kvote til senere på sæsonen, den skal bare være fisket op den 31. december i år, så vi skal nok nå at fiske den, fortæller Frederik Vendelbo til Fiskeri Tidende.

Da man maksimalt må eje to licenser pr. fartøj, ejer Frederik Vendelbo også fartøjet HM 257 Elias III, hvorfra han lejer to licenser til HM 911 Elias.

De er to mand om bord på HM 911 Elias, og dagen begynder tidligt.

- Jeg bor i Hanstholm, og fartøjet ligger i Sillerslev. Jeg kører hjemmefra kl. 2 om morgenen, og så sejler vi ud omkring kl. 3. Vi er inde igen omkring kl. 15 om eftermiddagen, hvorefter vi skal losse fisken. Når vi ligger i Sillerslev, så foregår det ved at vi losser muslingerne i en container, som fabrikken i Nykøbing Mors har sat op. Vi ringer så til vognmanden og giver besked om, hvornår han kan hente containeren. Lige nu ligger vi altså i Sillerslev, men i løbet af sæsonen kan vi ligge mange forskellige steder. Sillerslev passer bare bedst lige nu, da jeg har en times kørsel, og vi kan spare omkring halvanden times sejlads, når vi ikke skal sejle til Nykøbing Mors, siger Frederik Vendelbo og nævner, at det er en stille periode lige nu.

SK 911 (Muslinger Nyk Mors marts 2011)- Muslingefiskeriet er faktisk lukket igen, da de er for små. Men 7. marts går vi i gang med østersfiskeriet.

Flere Nyheder