Fiskeafgiftsfond har bevilliget penge til en guide til fiskerilærlinge og læreplads

  [caption id="attachment_14371" align="aligncenter" width="620"] Det er vigtigt, at lærlingene ved, hvordan arbejdet skal håndteres ombord. F
15 Sep 2016

 

[caption id="attachment_14371" align="aligncenter" width="620"]Det er vigtigt, at lærlingene ved, hvordan arbejdet skal håndteres ombord. Foto: René Dandanell. Det er vigtigt, at lærlingene ved, hvordan arbejdet skal håndteres ombord. Foto: René Dandanell.[/caption]

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har igangsat arbejdet med at udarbejde en guide til hjælp for fiskerilærlinge, mandskab og skippere ombord på de fartøjer, hvor der er fiskelærlinge ombord.

- Vi har fået midler fra Fiskeafgiftsfonden, der har bevilliget pengene til projektet, siger direktør Flemming N. Christensen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Midlerne i Fiskeafgiftsfonden er tilvejebragt en produktionsafgift på landingsværdien af fisk. Og det er blandt andet medlemmer fra DFPO, DSA og DPPO, der sidder i bestyrelsen.

Projektet, som Arbejdsmiljørådet har fået midler til, er et oplysningsprojekt, som har til hensigt tidligt at forebygge ulykker og arbejdsskader hos primært lærlinge og yngre fiskere, således at disse kan få et godt arbejdsliv, og at fiskeriet generelt kan fastholde lærlinge og andre unge fiskere som en stabil og sund arbejdsstyrke og derved bidrage til et fortsat levedygtigt erhverv.

I forbindelse med projektet udarbejdes en guide til lærlingen og lærepladsen.  Ifølge Flemming N. Christensen er arbejdet netop sat i gang. Målet er at inddrage både lærlinge fartøjsejere og Fiskeriskolen.

- Det er vigtigt, at lærlingen forstår, hvad det betyder at være lærling ombord, og at fiskeren forstår, hvad det betyder at have en lærling med, siger Flemming N. Christensen.

Baggrunden for guiden er en konstatering af, at antallet af ulykker blandt fiskerilærlingen har været stigende. Guiden skal blandt andet sikre en bedre introduktion til erhvervet, og på sigt skal det nedbringe antallet af ulykker med lærlinge involveret.

Ifølge Flemming N. Christensen ventes udgivelsen af blive på 15-20 sider, og den skal kunne anvendes både ombord på fiskefartøjet og i undervisningen på Fiskeriskolen i Thyborøn.

 

 

Flere Nyheder